”Martin Luther har haft stor indflydelse på opfattelsen af troen og på menneskesynet i kristendommen. Hans kritik af pavekirken førte til et brud, der forandrede kirken for altid. Herved blev Luther grundlægger af den evangelisk-lutherske kirke.”
Martin Luther blev født i Eisleben, Tyskland, den 10. november 1483. Som barn gik han i latinskole, og i 1501 begyndte han på universitetet i Erfurt. Han fik aldrig færdiggjort sit jurastudium på grund af en traumatisk oplevelse, der gjorde, at han valgte at lægge sit liv helt om.
På en rejse kom Luther i fare på grund af et voldsomt tordenvejr, og han aflagde et løfte til Gud om, at han ville gå i kloster, hvis han overlevede. Dette var grunden til, at han i 1505 forlod universitetet for at blive munk.
Luthers karriere var dog langt fra forbi, da han gik i kloster i Erfurt. Efter få år begyndte han sit præstestudie, og i en periode underviste han også i moralfilosofi.
Der er en meget tæt forbindelse mellem Luthers personlige liv og den udvikling, som finder sted i hans teologiske overvejelser. I den første tid som munk mente Luther, at mennesket selv skulle gøre sig fortjent til frelsen. Hans liv var derfor præget af ønsket om altid at leve i overensstemmelse med kirkens retningslinier.
Det er gratis at oprette en konto