Noveller

1. Hvad kendetegner samfundet i denne periode? På den måde forfatterne skrev på i 00’erne er ikke så bundet af den måde vi lever på, eller hvordan samfundet er delt op. Der er dog nogle noveller, hvor der bliver skrevet om forskellene på mand og kvinde, rig og fattig osv. Det var først i slutningen af 1900-tallet, at kønsrollerne blev ændret lidt. Det var her de første kvinder begyndte ude på arbejdsmarkedet. Selvom synet på kvinder er ændret lidt, så er der stadig ikke ligestilling i Danmark, eller i nogle andre lande. Hvis man læser en novelle fra 00’erne, så er det mere fiktion man læser, mens man selv skal finde meningen imellem linjerne. Så i denne tidsperiode er der ikke lige så stort fokus på kønsrollerne, som tilbage i 60’erne. 2. Hvilke forfattere/kunstnere forbinder vi med denne periode? Der er mange forfattere, vi kendetegner ved denne periode, som Louis Jensen, Bent Haller, Kenneth Bøgh Andersen osv. Vi mener dog, at de to vigtigste er Naja Marie Aidt og Helle Helle, da det også er dem, vi har gennemgået på klassen. Naja Marie Aidt blev født d. 24 dec. 1963 i Egedesminde i Grønland. Der boede hun de syv første år af hendes liv med sin mor, far og sin søster. Livet på Grønland gav hende et indblik i kontrasterne, der er i verden; både uden- og indenfor hjemmet. På Grønland blev man opdraget sådan, at hvis et lille barn faldt, hjalp de andre børn ikke. De lo bare – og det samme gjorde de voksne. Inden for hjemmets rammer, var hun tryg, indtil hun skulle flytte tilbage til Danmark, hvor forældrene kort efter gik igennem en skilsmisse. Skilsmissen spredte sorg og splittelse, som man også kan mærke senere i hendes værker. Naja flytter væk hjemmefra som 16-årig, hvor hun bosætter sig sammen med hendes veninde og to fyre. Som 18-årig får hun sit første barn, som senere bliver et kæmpe nederlag for hende, da hun går i hendes forældres fodspor og vælger at splitte familien. I 1985 tager Naja en Hf-eksamen, hvor hun som 25-årig fokuserer på det litterære. I 1991 debuterer hun med sin digtsamling ”Så længe jeg er ung” som følger årets gang fra forår til efterår, deri billedet på kvindens overgang fra det ene livsafsnit til det andet. Hun vækker stor opmærksomhed med sine novellesamlinger: ”Vandmærket” (1993), ”Tilgang” (1995) og senere ”Bavian” (2006), der er klassisk minimalistisk skrivestil; om hvordan man som menneske har splittelse, manglen på kommunikation, leder efter sin rette identitet og er på kant med samfundet, hvilket vil sige, at man har problemer med samfundet. Hun har selv udtalt: "Nogle forfattere gør én ting. De skriver for eksempel digte og forfiner deres metode og bliver dygtigere og dygtigere til det, de gør, men de kunne ikke drømme om at skrive en knaldroman eller lave en mærkelig marionetdukkefilm. Men mit temperament gør, at hver bog er et projekt for sig selv. Jeg er ekstremt bange for at blive bundet på nogen måde, for at skulle leve op til mig selv, at skulle gentage mig selv, vade rundt i den samme grød. Til gengæld kan jeg godt se, at der er nogle temaer, som jeg bliver ved med at tage fat i. Og det har meget at gøre med, hvordan mennesker lever og lever sammen, kommunikerer og kommer ud af det med hinanden på."