Boganmeldelse af 'Hungerbarnet'

Bogen ”Hungerbarnet” er skrevet af Cecil Bødker i 1990. Forlaget er Gyldendal.

Karakterer:

Larus er en lille, tynd dreng på 12 år. Han har lyst hår og han kommer ud af en fattig familie. Han er meget hjælpsom, fordi han hjælper Tinke, en pige der mistede sine forældre. Men han er også meget usikker og han er bange i mørket.

Miljø:

”Hungerbarnet” spiller i en tid, hvor familier sendte deres børn til bondegårde, så børnene skulle blive tjeneste drenge eller piger. Det hele foregår på en bondegård, i en lille landsby.

Vurdering:

Jeg syntes bogen er god, fordi den handler om en dreng, der hjælper en fattig pige, der boede alene ude i skoven. Drengen tager sig af pigen, selvom han kunne få tæsk eller han risikerer, at han bliver sendt hjem. Jeg ville anbefale bogen til gode læser, fordi det er lidt svært at forstå, hvad bogen går ud på og der er nogen gamle, svære ord.

Referat:

-Bogen ’Hungerbarnet’, skrevet af Cecil Bødker i 1990 handler om tjeneste drengen Larus, der hjælper Tinke, en fattig, forældreløs pige.

-Larus er 12 år gammel og han skal være tjeneste dreng på en bondegård. Bondegården ligger i en landsby langt væk fra Larus’ forældre. De første dage på bondegården er svært for Larus, fordi han aldrig var nogen steder uden sine forældre. På bondegården er der en gammel bonde, hans kone, som bliver kaldt madmor og deres søn Hartad. Larus skal hver dag gå ud med køerne, for at finde noget frisk græs til dem. En dag sidder Larus udenfor og spiser sit brød, da han opdager en pige. Hun er meget tynd, beskidt og hun lugter meget strængt og hun glor bare på Larus. Hun ser ud, som om hun ikke får nok til at spise, så Larus giver hende sit brød. Pigen kommer hver dag igen og Larus giver hende altid noget at spise. Så spørger Larus hvordan hun hedder og hun svarer bare ”Tinke”. Det lød meget underligt, som om hun ikke snakker ofte. En dag spørger Larus, om han må komme med hjem til hende. Først vil hun det ikke, men Larus bliver til og til sidst siger hun ja. Det er en lang vej til hendes hus, og det ligger langt inde i skoven. Da Larus går ind i huset, lugter det utrolig meget, og han ser også hvorfor. Tinkes mor ligger død i hendes seng og rådner. Larus kunne ikke holde det ud og så tog han Tinke med til gården. Der gemmer Larus hende, fordi han var sikkert på, at han ville få tæsk, når han tager en fremmede med til gården. Men snart opdager Hartad og madmor hende, men hun måtte bo hos dem. Tinke har det godt på gården, indtil hendes mormor og morfar kommer. Deres datter, Tinkes mor, flygtede med en tjeneste dreng ind i skoven, fordi de elskede sig, men de måtte ikke være sammen. I skoven blev Tinke så født og de boede der, uden at en eneste vidste det. Men da Tinke bliver registreret hos sognefogeden, finder besteforældrene hende. De betaler mange penge til gården, for at Tinke skal bo hos dem. Tinke hader det hos hendes mormor og morfar, så hun gør meget ballade. De bliver nød til, at sende hende til sin fars familie. Der er det meget venligere, men Tinke vil alligevel hjem. Hendes farbror Manfred syntes, at hun er gladere hos madmor på bondegården, så han sender hende hjem igen. Der må Tinke så officielt bo som datter af madmor. Tinke og Larus håber, at han næste år må igen arbejde på gården.