a: Virus forstås ved en primitiv mikroskopisk organisme. Den formere sig og danner nye virus-partikler. Virus er meget små partikler men en størrelse på ca. 0,02 til 0,3?. Virus kan både angribe dyr, mennesker og planter, det vil sige levende organismer. Virusinfektioner hos mennesker ses bl.a. som influenza, forkølelse, mæslinger, skoldkopper og lignende. Nogle former for virus kan ikke behandles med antibiotika, men de kan i stedet forbygges med vaccinationer. Vira som angriber bakterier kaldes bakteriofager. De består heller ikke af celler, de består nemlig af nukleinsyre som er omgivet af en proteinkappe.
Alle de forskellige virustyper er ikke levedygtige i sig selv, de kan udelukkende leve og formere sig, så længe de befinder sig i en værtcelle. Virus formere sig dog ikke altid straks i cellen, som de har inficeret. Virusgenomet kan indtage en hvilende form, hvor det enten findes i cellens cytoplasma, eller hvor det eventuelt indføres i værtcellens eget DNA. Virus indeholder ikke enzymer, og har derfor heller ikke noget stofskifte.
Som nævnt tidligere, formere virus sig inde i værtcellen. Her indbygger viruspartiklen sit arvemateriale (DNA eller RNA). Viruspartiklen kan dog kun have enten DNA eller RNA. Når viruspartiklen har indbygget sit DNA/RNA overtager den styringen i værtcellen stofskifte. I virussets DNA/RNA findes der gener af virussets egne bestanddele. Der med bliver resultatet at værtcellen producere mange nye vira vha. transskription, hvis det er DNA eller translation, hvis det er RNA.
Det er gratis at oprette en konto