Fortælleren i ”Onsdag formiddag hos Annette” af Jan Sonnergaard fra novellesamlingen ”Sidste søndag i oktober”, 2000, er en jeg-fortæller. Det kan man for eksempel se i linje 1, hvor der står ”I onsdags kom jeg forbi Annette og fik en kop kaffe i hendes lejlighed i Elmegade”. Da man hører om Annettes forskellige forhold til mænd, kan det tænkes, at Annette er heteroseksuel, og derfor må vi gå ud fra, at fortælleren er en mand.
Det er en meget letlæselig tekst, som er skrevet i datid, som man allerede kan se i første linje, hvor der står ”I onsdags kom jeg forbi Annette og fik en kop kaffe i hendes lejlighed i Elmegade”. Man hører ikke noget om fortællerens følelser, men man må formode, at han bliver ked af det, da Annette siger, at hun ikke elsker ham mere. Teksten er dog skrevet som om, det hele er ligegyldigt, da det er skrevet som en opremsning, hvor der står ”og” hele tiden. Det får det til at lyde som noget, der ikke rigtig har betydning. Der er nogle moderne ord som for eksempel ”taber-nar” og ”røvsyg”, men ellers er det meget neutrale ord. Eksempler på moderne ord er i afsnit 6, hvor der står ”taber-nar”.
Det er gratis at oprette en konto