Vi mennesker består af mange billioner celler, og i hver eneste celle finder vi en række organeller. De er cellens indre miniorganer. Hvis vi vil forstå, hvordan en celle arbejder, så må vi også vide noget om organellerne.
Første skridt er at holde styr på celletyperne. Eukaryote celler er celler med cellekerne, mens prokaryote celler ikke har en kerne. Kigger vi på celletypernes organeller og størrelse, opdager vi flere forskelle. Bakterieceller, som er prokaryoter, er fx mindre og mere simpelt opbygget end dyre- og planteceller, som er eukaryoter.
Alle celler har membran og ribosomer:
Både prokaryote og eukaryote celler har cellemembran. Cellemembranen er cellens dørmand. Den beskytter cellens indre og bestemmer samtidig, hvilke stoffer den lukker ud og ind. Nogle stoffer kan nemt trænge igennem cellemembranen. Det gælder fx for oxygen og CO?, mens andre stoffer skal lukkes ind via transportkanaler i cellemembranen. Det kan fx være glukose.
Ligeledes har alle celler også ribosomer. Ribosomernes opgave er at opbygge nye proteiner til cellen. Man kan sammenligne ribosomerne med små fabrikker – proteinfabrikker.
Kun eukaryoter har kerne og mitokondrier
Det er kun eukaryote celler som fx dyre- og planteceller, der har cellekerner. Her finder vi cellens arvemateriale DNA. DNA er formet som lange tråde og ligger inde i cellekernen. Prokaryote celler har også DNA, men ingen cellekerne. DNA ligger frit i cellen og er formet som en ring.
Det er gratis at oprette en konto