Analyse af Merete Pryds Helles 'Oh, Romeo'

Oh, Romeo er skrevet af Merete Pryds Helle og denne 3. udgave, 4. oplag udkom i 2015. Hun blev inspireret af fortællingen, som William Shakespeares Romeo og Julie helt tilbage i år 1597. Det er en roman om to mennesker, der lærer hinanden at kende igennem kærligheden. Romeo er en invandre fra Iran, og Julie er en 32 årig dansk pige. Romeo og Julie mødes tilfældigt en sen nattetime i Romeos taxa. Hurtigt og uventet udvikler dette møde sig til en intens affære, der tager dem begge med storm. Udviklingen finder man i den sidste del af romanen. Der bliver den naturlige hverdagsbeskrivelse til en hæsblæsende romance. De gennemgår sammen op og nedturer, og helheden med novellen er, at de forsvinder. De kan ikke undværer hinanden, så de vælger at leve sammen i det ubesøgede univers. De overgiver sig langsomt hen til hinanden. Julie kigger ned, og kan ikke acceptere, at hun skal leve uden sin elskede Romeo. De lever lykkeligt sammen i det sted, man kalder himlen. Romeo er en udlæninge fra Iran. Han bor på Nørrebro, og arbejder som taxachauffør. Han vil rigtig gerne læse til læge. Når han er sammen med andre, er han en typisk indvandre, men når han er sammen med Julie, forandre han sig. Han bliver mere følsom, og er mere sig selv. Når han er hjemme og er sammen med familien. S. 30 linje 15 ”Romeo, siger hun. Hvorfor får du dig ikke en kone? Jeg kan ikke være der for dig” Det virker, som om, at han ikke rigig gider, at stå op og passe på sig selv. Han tror bare, at han bliver hjulpet af sin familie, og så kan han ligge i sin seng, og tænke på Rosaline. Personligt ændre Romeo sig igennem novellen. Han bliver mere åben overfor sine følelser og for sin personlighed. Især når han snakker med Julie i toget. S. 81 linje 10 ” Jeg har syv fætre, otte kusiner og tre onkler og tanter her, sagde Romeo. De er min familie, men ikke min familie åndeligt, og alligevel må jeg føje dem, fordi de flygtede, for at jeg ikke skulle tilbage til krig, og de er alt.” Det er et tegn på, at fra episoden, hvor han lå i sengen til nu, begynder han, at snakke mere om den familie, han kommer fra. Normalt hører man om, hvilken baggrund man tilhører ud over det danske. Han virker interesseret og nysgerrig på, hvad Julie har at sige. Det føre frem til, at det er Julie, som han forelsker sig i. Julie er en 32 årig pige, som bor alene i en lejlighed inden på Sankt Hans Torv. Hun er ved at skrive sin phd i retsmedicin. Hun er ensom, selv om, hun har veninder, men hadet til veninderne kommer fordi, hun så gerne vil være som dem. Hun skriver dagbog, og det tror vi, at hun gør, for at vise den del af hende, som ikke kommer frem, når hun er sammen med andre. Hun er gavmildt overfor fremmede mennesker, som fx på S. 17 linje 15 ”Nede på gaden står et par indvandrerunger med en barnevogn fuld af reklamer. Snottet løber ud af deres næser, og Julie tilbyder dem en papirserviet og et stykke chokolade, hun har i lommen og alligevel ikke bør spise” Det viser, at selv om, hun er ensom, og sidder meget for sig selv, kan hun godt tage ud og snakke og hjælpe andre, så man ikke kan se, hvad hun virkelig føler. Det viser hun endda selv overfor, fx sin far, hvor de sidder i stuen og snakker. Mens Julie og hendes far sidder og snakker om terrorister, kommer de ind på emnet rasistme. S. 64 linje 11 ”Håh, siger faren. Bare vent til vi kommer til, min pige, så kommer der andre boller på suppen. Melboller, svarer Julie. De har sådan en pæn farve” Det hentyder, at hun ikke går op i hvilken hudfarve, man har, og hvor man er født henne. Hvad Julie føler igennem novellen er, at i starten er hun ensom, men man lærer hende at kende, via den dagbog hun skriver. Hun åbner op for sin personlighed. Når man hører hende første gang i sin dagbog, er hun til fest sammen med sine to gode veninder Monika og Marie Louise. Hun sidder med sin venindes pige, og begynder at tænke på hendes lille hånd. S. 18 linje 12 ” Jeg holdt Marie Louises lille pige og forsøgte ikke at tænke på knoglerne i hendes hånd. Jeg har engang undersøgt et kranie fra et barn, der var faldet ud fra tredjesal, jeg skulle om barnet var slået først. Det var det ikke.’’ Grunden til, at hun prøver ikke at tænke på barnet knogler i hånden, er fordi hun er vant til, at mærke hænder unden liv og varme. Da hun holde pigens små hænder, fik hun følelsen af glæde fra barndommen, noget hun aldrig har følt før. Tværtimod ændre hun sig en del. Hun er bleve meget beskeden, følsom og beundringsværdig. Man læser også i slutningen af bogen, hvordan hun tænker på andre mennesker end hende selv. S. 121 linje 6 ” For første gang nogen sinde har jeg ikke lyst til at hælde noget i hendes cola, mens hun sover, men spekulerer på, hvordan hun har det.” Det viser, hvem hun inderst inde er. Man ser den Julie, som har gemt sig, og ikke har ville være sammen med andre. Det går op for hende, at hun ikke behøver, at side der hjemme og bare glo ned i hendes dagbog. Hun minder faktisk meget om Romeo, når han er alene og sammen med sine venner.Mercutio er romeos fætter. De er ude at gå, mens Mercutio siger til Romeo s. 60 linje 10 ”hey makker, hvad sker der for dig, mand, hvem er det, du må elske nogen, vil du have nogen, der ikke vil have dig? Romeo sukker og siger” Han virker fraværende, som om, at han ikke rigtig ved hvad Mercutio, siger til ham. Så det er tydeligt, at se, at han har følelser for hende. Romeo og Mercutio kommer op at slås med nogen hvide drenge, fordi Mercutio fløjter efter en pige. S. 61 linje 21 ”Uanset hvad han svarede, ville det være galt, Mercutio ved det, men han er stærk, også Romeo er stærk, de løfter og skubber og bokser hver dag, og pludselig er de oppe at slås, to mod fire, det er en ulige kamp”. Det tyder på, at de ikke ville virke svage, og bare fordi, at de er anderledes, skal man ikke tale grimt, og behandle andre dårligt.Julie lever i et typisk dansk miljø, med en mor og far. Hun går op i sin uddannelse så meget, at hun føler, hun skal være den bedste. S 43 linje 3 ”De er egentlig bare tre ph.d. studerende, men Pfof har formuleret dere ph.d.’er så enslydende, at de er blevet tre konkurrenter, der hver skal have de skarpeste analyser og bedste konkulsioner på det samme materiale, og de er for længst holdt op med at hjælpe hinanden” Det kan man sammenligne med os, som går på diverse gymnasier og uddannelser. Man ville ikke være den, som folk ikke kan lide og undgår. Hun vil gerne være den, som bliver rost og generalt bare er bedre end de andre. Hendes verden ændre sig, da hun møder Romeo for første gang. Hun for en anden tilgang til tingene, og har et anderledes synspunkt til alle de mennesker, som er anderledes end hendes selv. Helt anderledes er Romeos. Han lever i et miljø sammen med hele hans familie. De er ligesom et samlingspunkt, hvor alle hjælper hinanden. Man har selvfølgelig et vis ansvar, og de kommer tit op at slås med de danske drenge. Han vil ikke fremhæve de danske værdier, så som, at han gerne vil være læge. Han ville aldrig opfører sig grimt. S. 112 linje 9 ” Han ville aldrig kalder Julie luder; hendes hud er blød som den kaninpels, hans mor har, hendes øjne er falmmer, der slikker ham, til han kommer.” Det siger noget om, hvad han føler. Hvor han kommer fra. De indvandre han kender, ville tale ned til de danske kvinder, uden at tænke over det. Han skiller sig lidt ud af den kultur, som de kommer med. Romeo er ikke den type, som gemmer hash i lommen. Han er fornuftig, men fordi han lever i det miljø, bliver han nødt til, at være som dem. Grunden til, at man få den opfattelse af hele novellen, er fordi den beskriver det godt med en 3. person éntal. Detaljerne af hver lille episode, kommer til syne. Når man læser den, prøver man sig, at sætte i personernes sted og situation. Det er det samme med Julies dagbog. Her bruger man 1. person éntal. Man kommer i dybten og for indtrykket med det samme, at hun er anderledes end sine veninder. Beskrivelsen af hvordan de begge to forsvinder fra jorden, gør det meget romantisk og nymodernet. Jeg syntes ikke, at afslutningen kunne havde været anderledes. Man føler med dem, og deres kærlighed til hinanden. Måden hun kigger ned på ham og tænker, at det kan umuligt passe. Der føler hun ægte kærlighed.