Men kender du det, hvor du står foran spejlet og kigger på dig selv fra siden bagfra forfra, men intet ser godt ud. Du suger maven ind, og med fødderne plantet tæt på hinanden prøver at få det hul der slet ikke burde være der til at dukke op mellem benene. Du prøver den nye push-up bh, du købte, men du ligner stadigvæk ikke hende fra Instagram. Du træder et par skridt tættere på, du fokuserer, iagttager og undersøger ansigtet, men jo tættere på du kommer jo større vokser bumserne. Så du finder snapchat filteret frem på din telefon, som skjuler urenhederne, markere og gør dit ansigt slankere. Men er du så tilfreds? Du tager et par billeder, som alligevel bliver glemt, bag de fem du tog i går, de 2 dusin du tog i forgårs, og de 2500 billeder du allerede havde på din kamerarulle. Men hvad så med når telefonen slukker, og du igen står tilbage foran spejlet med intet andet end den nøgne sandhed? Ja hvad så?
Går man så bare ind og dækker urenhederne men et halt kilo make-up, og tager en posede trøje på over push-up bh’en? Det er ikke til den store hjælp for folk vælger alligevel at kommentere ting som: ”Ej du ser altså tyk i den trøje. ” Eller ”Ej hvor har du bare meget make-up på. ” Men er det fair? Er det ok? Hvis bare de vidste, hvorfor man havde den posede på eller den halve kilo make-up. Det er måske fordi at maven har vokset mere end de bryster man fik lovet som 14-årig, og de urenheder de sagde ville rejse væk. Bestemte sig for at købe et længere ophold. Men ok, bare hjælp hende fra Instagram med at ødelægge vores selvværd. De glemte så bare lige at betale.
Det er gratis at oprette en konto