Dagen efter der havde været kunstnerfest i Skagen i maleren Michael Anchers have, dukkede P.S. Krøyer op med staffeli og malerudstyr for at male et billede af den gode fest, de havde haft dagen før. Han forventede, at han kunne komme og gå, som han ville i haven, men det irriterede Ancher da han lige var flyttet ind i huset og ville væk fra byens travle hverdag og være mere alene. Det førte til skænderier mellem de to malere og, resulterede i, at billedet først blev fuldendt efter 4 år.
Præsentation
Billedet hedder Hip Hip hurra, og er malet af danske P.S. Krøyer i år 1888. På billedet ser man skagensmalerne og deres koner, der er samlet omkring et bord med hvid dug til en kunstnerfest. Damerne sidder ned, og mændene står op og er ved at skåle i noget af det vin eller champagne, der står på bordet. I forgrunden ser man en dame i en sort kjole sidde for bordenden, hun sidder og kigger sammen med de andre damer og den lille pige, på at mændene står op og skåler i mellemgrunden. Helt bagerst, altså i baggrunden, ser man den grønne hæk, der omkredser dem. De sidder udenfor, men solen skinner kun på den ene ende af bordet, der hvor mændene står. I den anden ende hvor damerne sidder, er der skygge.
Det er gratis at oprette en konto