”Sort land” er Ahmad Mahmouds fortælling om en opvækst, der var alt andet end lykkelig. Begge forældre er uden uddannede, lever på kanten af systemet, og er påvirket af deres fortid der har været, præget af, deres oplevelser af krig, på nærmeste hold. Efter at have boet i Danmark i mange år, er deres religiøse overbevisning (islam) stadig den samme, og hjemlandets traditioner er stadig højt prioriteret. De lægger ikke skjul på, at selvom de lever i Danmark, har de ikke lyst til, at være en del af det danske samfund. Ahmad Mahmoud har derimod brudt den sociale arv. Efter mange år med vold og tvang har han forladt ghettoen og har fået en uddannelse.
I ”Sort land” fortæller Ahmad om forskellige oplevelser, der er med til at betegne en barndom/ungdom i ghettoen. Det er et liv og en hverdag, der langt fra ligner den danske norm. Vold mod børn og kvinder er dagligdag.
Ahmad gør meget brug af talesprog. Han anvender mange ord og fraser, der findes i talesproget. For eksempel er ordene ”Habibi” og ”Insha’Allah”, ord man bruger i talesproget. Ahmad bruger talesproget, fordi der fortælles om hans barndomsminder, som består af tanker og samtaler.
Man kan næsten betegne sproget som slang, da der bliver brugt bandeord og forkortelser som for eksempel ”fuck din mor” og ”Pokkers, shit, fuck!!!”. Det virker autentisk og får historien til at fremstå realistisk.
Det er gratis at oprette en konto