I et inuit-samfund var der flere husstande, som også indbyrdes var tæt knyttet. Noget meget centralt i inuitternes selvforståelse er forholdet til naturen. Derfor tænkes alt i naturen at have en inua, en personlighed, og alt fra dyr til sten, solen, månen og havet har hver sin inua eller hver sin sjæl.
Inuitterne boede særligt ved kysterne, hvor de levede af jagt og fiskeri. De havde specialiserede jagtredskaber og fangstmetoder, så de, alt efter hvordan naturen opførte sig, kunne fange store pattedyr fra kajak i havet, fiske i elve og floder samt jage vildt. Deres specielle fangstmetoder blev skabt ud fra myter som de troede på.
Herunder hører havkvinden til. Hun er havets inua og er alt-afgørende for inuitternes fangst og derfor en som det er vigtigt at holde sig på god fod med, for hun sørger som sagt for fangstdyr til inuitter, og uden fangstdyrene ingen overlevelse. Bryder man for mange tabuer bliver hendes hår filtret og når det sker bliver inuitternes fangst begrænset fordi at havets dyr vil blive viklet ind i hendes hår som var det et net.
Inuitter har traditionelt brugt amuletter til at beskytte sig mod sygdom, hekseri, ulykker og så videre. Amuletten har en symbolsk værdi og kan for eksempel indeholde en hvalrostand, hvis man ønsker, at hvalros-inuaens egenskaber skal overføres til mennesket, som bærer den.
Det er gratis at oprette en konto