Efter 10. klasse på Gudenådalens Efterskole, hvor jeg har haft både fysik/kemi og tysk, skal jeg videre på det almene gymnasium (STX). Jeg skal på Randers Statsskole, på den naturvidenskabelig studieretning. Jeg vil have matematik på A-niveau, Kemi på A-niveau og Fysik på B-niveau, og derudover skal jeg have Tysk som 2. sprog.
Ingeniørhøjskolen:
Efter gymnasiet vil jeg læse til bygningsingeniør. Det kan man gøre 11 forskellige steder i Danmark. Jeg vil så læse på Aarhus universitet hvor jeg skal læse på Ingeniørhøjskolen.
For at starte på diplomingeniøruddannelserne skal man have en gymnasial eksamen med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi. Jeg har som sagt valgt STX med Matematik A, Kemi A, Fysik B, hvilket opfylder adgangskravene. Men hvis jeg havde manglet nogle enkle fag eller niveauer havde jeg haft mulighed for at supplere op.
Generelt om uddannelsen:
Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år, hvoraf ½ år er lønnet praktik. Derefter kan jeg læse videre på civilingeniøruddannelsen af 2 års varighed. Min uddannelse tager derfor i alt 5½ år.
Optagelsesmulighed:
Der er mulighed for at man kan søge optagelse i enten kvote 1 eller kvote 2. I kvote 1 bliver man optaget på baggrund af sin adgangsgivende gymnasiale eksamen. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, så bliver man udtaget efter eksamensgennemsnittet, men som regel bliver alle optaget. I kvote 2 bliver man udtaget efter sine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.
Det er gratis at oprette en konto