Jeg sad i vindueskarmen. Inhalerede og pustede ud igen, mens jeg så ud på vejen hvor sneen dalede ned. Jeg kunne godt lide, at sidde i min vindueskarm og filosofere over vores tilstedeværelse. Det gav mig en ro. At sidde, og føle sig død indvendig, men stadig se hele verden suse forbi en. At se himlen gå fra at være lys, til at blive mørk.
Jeg slukkede cigaretten, og lukkede vinduet, satte mit hår op og gik i bad. Min mor, ville ikke have jeg røg. Min far døde, da jeg var 13 år.
Efter min fars død, fik jeg en depression og begyndte at tegne voldsomme tegninger. Min mor vidste det ikke, og jeg troede hun ville få et hjertestop hvis hun så dem...
Det sneede rigtig meget den nat. Det var koldt udenfor, og mit vindue klaprede lidt. Jeg vågnede kl 03.23 for at lukke vinduet. Min næse var kold, og jeg havde svedige hænder. Jeg rystede. Da jeg lagde mig tilbage i sengen, kunne jeg ikke falde i søvn igen. Kiggede bare op i loftet, og tænke over tingene. Søvnproblemerne fulgte med depressionen. Når jeg vågnede om natten, og ikke kunne sove igen, fik jeg altid inspiration til mine næste tegninger. Natten og mørket var jeg meget fascineret af…
Det er gratis at oprette en konto