Danmarks fastkurspolitik og ERM2

Skriveopgave, presset på kronen – International Økonomi

ERM 2 – fastkurspolitikken

Danmark har ført fastkurspolitik siden starten af 1980’erne, først overfor D-marken og senere over for euroen. Fastkurspolitikken har givet et anker for lave og stabile inflationsforventninger i Danmark. ERM 2 står for Det Europæiske Valutasamarbejde

I ERM2-samarbejdet er Euroen i centrum, og de deltagende landes valutaer har centralkurser i forhold til euroen, men ikke i forhold til hinanden. At foretage et støtteopkøb eller salg, hvis en deltagervaluta bevæger sig ud på udsvingsgrænserne, påhviler alene det pågældende deltagerlands centralbank og ECB. De andre deltagerlande har ingen interventionsforpligtelse.

ERM2 indeholder en forpligtelse om ubegrænset interventionskredit mellem ECB og deltagerlandets centralbank ved intervention på udsvingsgrænsen. Et af konvergenskriterierne for optagelse i eurosamarbejdet er overholdelse af det normale udsvingsbånd inden for ERM2 uden ’’alvorlige’’ spændinger i mindste 2 år.

Med indførelsen af euroen i 1999 indtrådte Danmark, som et ikke-euroland i ’’Det Europæiske Valutasamarbejde’’ ERM2. ERM2 er dog stadig den formelle ramme for den danske fastkurspolitik. Danmark deltager i samarbejdet med en centralkurs på 746,038 kroner pr 100 Euro. Centralkursen er en omregning af den tidligere kurs overfor D-marken og blev sidst ændret i januar 1987. Udsvingsbåndet i ERM2 må svinge +/- 15% pga. Den høje grad af konvergens har Danmark indgået aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB) og eurolandene om at gøre udsvingsbåndet mindre, nemlig til +/- 2,25. Det indebærer, at kronen højst kan bevæge sig mellem 762 kroner pr 100 euro til 729 kroner pr. 100 euro. Nationalbanken har siden slutningen af 1990’erne stabiliseret kronekursen tættere på centralkursen