Copenhagen Marathon 2015 – en folkefest for både løbere og tilskuere
Søndag lyder startskuddet ved det 36. maraton i Københavns gader. 11.696 deltagere er stillet op i år, i distancen på 42,195 km.
Ikke ”bare” et Marathon
Copenhagen maraton byder i år på spænding, stor tilskueropbakning og perfekte vejrforhold. Med ca. 250.000 tilskuere er Copenhagen Marathon ikke kun for løberne. Det er en slags folkefest, der bringer folk sammen til en begivenhed i København, og hvor tilskuere og frivillige støtter op, og hepper langs vejkanten rundt om i hele hovedstaden
Turen gennem Indre by
Start og slut for Copenhagen Marathon er på Islands brygge. De mange løbere der står klar til at løbe, når lyden fra startskuddet går af, kan nu se frem til en kulturrig tur, som for mange der ikke bor i Danmark, kan være rigtig spændende, da de ikke er vandt til at se tingene til daglig. Udover svedige sokker venter der nemlig både synet af blandt andet Rosenborg, Tivoli, Kastellet og Nyhavn. Derudover er der selvfølgelig også de mange tilskuere, der med store smil over læberne og jubler ivrigt fra sidelinjen.
Hvorfor maraton?
”Generelt løber jeg, fordi det giver mig overskud og gør mig glad” lyder det fra den 28 årige Peter Egeberg, hvis mål er at løbe det på under 2 timer og 40 minutter. ”Så er maraton oftest en endnu større folkefest end 5 og 10 km-løbene. Det er en distance, der stiller krav til deltagerne. Alle kan være med, men du kan ikke møde op uden at have forberedt dig” tilføjer han. På tilskuere pladserne føler de sig også som en del af løbet ”At være en del af løbet, også selvom det kun er som tilskuere, er noget der gør en glad. Især de udmattede men helt igennem glade ansigter folk har, når de passerer målstregen giver næsten en lyst til at være med, men også kun næsten” siger Ida Grønbech med et smil på læben
Det er gratis at oprette en konto