Affaldet fra kernekraftværker er stærkt radioaktivt materiale, som er farligt at komme i nærheden af. Hvor skal vi gøre af det? Man har talt meget om at gemme det af vejen under jorden i grundfjeldet. Alternativt kan man brænde det af i såkaldte hurtige reaktorer, så man kun har små mængder radioaktivt affald tilbage. I øjeblikket opbevarer man affaldet midlertidigt i underjordiske lagre. Problemet er, at det skal ligge der meget længe, før radioaktiviteten er forsvundet.
Det har også været foreslået at sende affaldet ud i rummet. Klarer man det, har man skilt sig af med affaldet én gang for alle. Men den største risikofaktor er opsendelsen. Svigter raketten, så kan affaldet i værste fald spredes over store områder.
Hvor kommer atomkraftværkets energi fra?
Man er nødt til at tage helt ned i atomerne, hvis man skal forstå, hvordan et kernekraftværk virker.
Et atom består af en atomkerne og nogle elektroner, der bevæger sig rundt om kernen. Og atomkernen består af protoner og neutroner.
I tunge atomer som uran og plutonium med mange protoner og neutroner er der en stor mængde energi bundet. Noget af den energi kan man ”slippe løs” ved at slå et atom i stykker. Man siger, at man spalter atomet. Der slippes store mængder energi ud, når tilstrækkeligt mange atomer bliver spaltet. Dette udnyttes i et kernekraftværk til at producere elektricitet.
Det er gratis at oprette en konto