Er individ og slægt det samme i dag, som det var tilbage i middelalderen? Går vi stadig meget op i, hvem vi er sammen med og, hvilken slægt de kommer fra? Det vil jeg finde ud af nu ved at analysere folkevisen Ebbe Skammelsen, og perspektivere til Arven.
Folkevisen ”Ebbe Skammelsen” handler om en familie, hvor faderen, Skammel, har 5 børn. To af disse, Ebbe og Peder, kommer ikke så godt overens. Ebbe er forlovet med Lucelille, men Ebbe er rejst bort for at arbejde for kongen. Peder er i gang med at bygge et skib, men hans forældre siger til ham, at han ikke må rejse afsted før han har fået sig en kone. Peder er snu, og han begynder på at snakke med Lucelille. Han fortæller hende en masse om, at Ebbe snakker dårligt om hende, og oven i købet er Ebbe faktisk død. Peder frier derefter til Lucelille og hun siger ja. Da Ebbe finder ud af dette får han orlov af kongen til at rejse hjem, men da han kommer hjem bliver han mødt af hele hans familie, som er imod ham og siger, at han ikke skal ødelægge brylluppet, men bare skal rejse hjem igen. Ebbe nægter at rejse hjem, og hans familie overtaler ham til at tage med til brylluppet, men han skal stå gemt væk på de bagerste rækker. Efter brylluppet går Lucelille op på hendes værelse, og bliver mødt af Ebbe deroppe, som spørger hende om, hvordan hun kunne gøre dette imod ham, hvorefter hun forklarer ham, at hun altid vil være som en mor for ham. Dette kan Ebbe ikke klare, og han vælger at dræbe hende. Derefter møder han Peder, som siger at han må få lov til at tilbringe en nat med Lucelille, men så dræber han også Peder. Til sidst skærer han hånden af sin mor, og foden af sin far. Han flygter, og bliver dømt fredløs.
Det er gratis at oprette en konto