Ondskaben: referat af Jan Guillous roman

Ondskaben handler om en dreng der hedder Erik Pontis, som bor sammen med sine forældre, og sin lillebror. Erik har ikke så godt forhold med sin far, fordi at Eriks far vil have Erik skal være perfekt, altså han skal ikke gøre en lille ting forkerte, som f, eks at tabe sin gaffel eller ske på gulvet, at have sine albuer på bordet mens de spiser, og bare den lille ting kan gøre så Eriks far låser Erik inde på sove værelset og tæske ham, moren spiller derimod højt klaver så hun undgår at høre sin søn råb og skrige af smerte. Erik er hård og kan tåle meget tæv, og det er kun takkede være hans far, Erik har en bande, og det er ham som er bande lederen, fordi de alle sammen er bange for ham. Men Erik bliver træt af at alle er bange for ham, han vil have nye venner, nyt liv, for han mener at man ikke kan have rigtige venner hvis de er bange for en. Erik bliver sendt til kostskole, fordi hans mor mener at det er den bedste idé, fordi at han komme væk fra sin far, og han kommer ikke til at lave noget lort her på sin gamle skole. Erik for sig en nye ven der hedder Pierre, Pierre er en flink fyr og går ikke så meget med andre end ham selv, de andre mener at Pierre er en tyk sak, som ikke duer til noget, som det synes Pierre faktisk også selv han er, Erik bliver hurtigt uvenner med alle de store fra elevrådet, fordi at han er bedre end dem til alt, f. eks svømning, i skolen og til at slås, så de føler sig truet af ham. Erik ved at han kan klare dem alle, men han vil ikke gøre noget dumt han kommer til at fortryde, for han har ikke lyst til at blive smidt ud af den her skole fordi, Erik elsker sin mor, Så han har ikke lyst til at sårer hende, og hun bliver jo sårer, for selv om hun ikke har penge til at sende ham til kostskole, solgte hun nogle kunstmaleribilleder, bare for hans skyld. På Eriks gamle skole plejer skole rektoren at sige til ham ”du er ond. Mennesker som dig har vi ikke brug for”, og på hans nye skole havde Erik forandres sig, og lærende kunne godt lide ham, især Biologi læren, så de plejer at sige, for ”du er en vindertype, og dem har vi brug for”.