Først og fremmest, velkommen alle sammen. Nu hvor jeg er blevet teenager kan jeg allerede mærke konsekvenserne, for jeg kan slet ikke huske at overhovedet jeg kendte så mange.
Jeg ville sådan set virke som den der ansvarstagende mønster søn, som præsentere maden, aktiviteterne og alt det andet praktiske. Men ærligt talt, så ville jeg hellere fylde min mors tale op med sådanne ting. Så er der ikke lige så meget plads til alt det andet, ens mor siger til sin søns konfirmation.
Jeg har ikke tænkt mig at lave en takketale eller introduktionstale, da jeg hellere vil have i selv flytter rundt, og gør jer bekendt med hinanden.
Jeg har dog tænkt mig at tale om det, i sikkert alle har tænkt, da i fik invitationen til denne fest. Dét at det præcis, bare er en fest. Jeg valgte nemlig for et godt stykke tid siden, at jeg ikke ville lade mig blive konfirmeret. Det jeg har hørt om konfirmationer er, at man bekræfter sin tro på gud, foran alle i kirken. Jeg respektere simpelthen bare kirken for meget til at stå og lyve en præst lige op i ansigtet. For nej, jeg tror ikke på nogen gud. Jeg tror ikke på noget større. Her ville min mor nok sige at den større magt jeg tror på, er mig selv, hvilket bare er endnu en grund til at lade hende stå for at informere jer om det praktiske. Så hun ikke har tid til at stå og fyre sandheder af.
Det er gratis at oprette en konto