AMFETAMIN

Digtet handler om storbyen, kaos, harmoni, afhænighed og længsel. Storbyen er et stof, som man tager for at komme væk fra alle ens daglige skavankler og dialemmaer, hvor der er plads til at glemme sig selv for en stund. Men hvis man kigger nærmere ud i fremtiden, så er storbyen et destruerende og afhængighedsvækkende stof, som ikke ønsker fremtiden vel. Storbyen præger individet, men ofte er det ikke gensidigt, da det ikke er i alle tilfælde hvor individet præger storbyen. Derfor kan det lyriske jeg måske være blevet ”slået hjem”, men det har ikke nogen effekt på storbyen. Det lyriske jeg har nogle spænende associationer omkring lyset og døden, som lever i en evig krig på tilfredsstillelse. Men selv om storbyen er ”overtaget” af mørke, så er der stadig håb, for de fremtidige generationer.