Novellen hedder ”En stol for lidt” og er skrevet af forfatteren Helle Helle i 1996. Helle Helle skriver i en meget minimalistisk stil, hvilket også kommer til syne i teksten, så man er derfor nødt til at læse mellem linjerne og dykke ned i teksten.
”Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om.” (side 18, linje 1-2). Med denne korte og bestemte sætning indledes novellen, og vi kastes ind i en samtale mellem to personer. Allerede efter tekstens første sætning bemærker man den kolde luft mellem dem - novellen starter i in medias res. Novellen udspiller sig over ganske få timer i en lejlighed. Vi hører først i novellen, at gæsterne allerede er på vej, og den slutter med, at der ringer på døren. Hele novellen er bygget op omkring forberedelsestiden inden gæsterne kommer. Den kolde luft mellem dem skyldes problemer, som manden forsøger at konfrontere kvinden med, men hun er meget afvisende og kun fokuseret på den kommende fest. Det eneste problem, der er relevant for dem begge, er at der er en stol for lidt.
Det tager et stykke tid at gennemskue historiens mening, ved første øjenkast handler den bare om et par, der skal holde en fest og en manglende stol. Men når man går i dybden med teksten, lægger man mærke til alle de små detaljer og symboler.
Det er gratis at oprette en konto