En gang om måneden, altid på den højt hellige søndag, kommer de. Hvorfor om søndagen? De er ikke kristne som os, så hvorfor ikke bare gøre det på en solid lørdag? Banker med knyttede nævner, til der er banket hul i min dør. Min hvide ny malede dør. Står iført orange redningsvest, vådt, fedet hår, og en hullet spand mellem deres små hænder, der ryster på grund af kulden. De virker så fremmede, men jeg har kendt dem i et par år efterhånden. Vi er ikke venner, bare bekendte. Ligesom hende den flotte pige fra gymnasiet, som jeg godt ved hvad hedder, men aldrig tør sige hej til på gangen.
Første gang jeg lukkede døren, gjorde det ikke ondt. Anden gang satte de en hånd på døren for at prøve at stoppe den, men deres hånd blev klemt, og det gav et sæt i mig, så jeg kunne mærke mit hjerte, sad lidt højere i halsen. På vejen ind til min fladskærm skimmer jeg dem ud af vinduet på, vej hen til den næste dør som allerede på forhånd er blevet lukket lige foran dem. Mine naboer har aldrig været de gavmilde typer, selv ikke da jeg bare ville låne plæneklipperen i fredags.
Det er gratis at oprette en konto