Skarven

a. Giv et kort resumé af hver af artiklernes indhold generelt og forklar baggrunden for konflikten mellem fiskeri- og miljøinteresser. Den første artikel „Skarver og fisk“ handler om Skarvebestandelen og dens indflydelse på fiskebestandelen internationalt, og hvordan disse problemer blev løst. Skarvebestandelen har indtil år 1938 i Danmark været fuldstændig uddøet, indtil man i det samme år fik nyetableret bestanddelen af Skarver. I år 1970 blev skarven fredet og siden da er antallet af fuglene steget drastisk. I hele Europa er bestanddelen steget fra at være 3,500 par i starten af 1960erne, til at være 120.000 i år 2000. Den enorme tilvækst har medført konflikter indenfor fiskeriet, erhvervsfiskeri og aquakultur, da skarverne, ifølge fiskerne, spiser meget af fiskebestanden væk. Som det fremstår i artiklen kan man udfra bidemærkerne på fiskene bevise, at det er skarven og ikke andre fugle. Desuden klager fiskerne ikke kun pga. den mindre forekomst af fisk, men også fordi skarverne ikke længere kun opholder sig ved kysten, men i stedet for også i større sø områder. Dette skyldes både den mindre forekomst af føde, men muligvis også fordi skarverne konkurrerer om pladserne langs kysten. Danmark har den største ynglebestanddel og har dermed også det største ansvar for fuglen, som betyder at fuglen bliver nød til at blive beskyttet i Danmark. Fordi Skarven i 1997 blev taget fra EUs beskyttetelsesliste, blev der lavet en forvaltningsplan for skarver i år 2002. Planen gik ud på at beskytte skarverne, men alligevel at holde dem relativ lavt, så de ikke ville påvirke fiskebestanden så enormt. Reguleringen af skarvebestanden gjordes blandt andet ved at oliere æggene. Men fordi man ville finde ud af den optimale „reguleringmetode“ har man ved nogle undersøgelser i Ringkøbning og Nissum fjorde mærket fuglene, hvor man så fandt ud af at oliering af æggene var langt mere effektive end skydning.