Rummet i mellem stjernerne er langt fra tomt. Spredt i det interstellare rum findes spor af både gas- og støvmolekyler. De har en tendens til at klumpe sig sammen og dermed er der muligheder for at observere begrebet indirekte. Skyerne mellem stjernerne kaldes stjernetåger. De har langtfra den samme tæthed som vores egne vandige skyer. Stjernetågerne er flere milliarder tyndere, men kan i sjældne tilfælde ses med det blotte øje pga. reflekterende lys fra omkringliggende stjerner
Brint er den hyppigst forekommende gas i disse tåger. Derudover indeholder tågen også grundstoffer som ilt, kvælstof og øvrige kemiske forbindelser som kuldioxid, ammoniak, vand, alkohol og simple amminosyrer.
Stjerner opstår i skyer af gas og støv, det såkaldte molekylære kæmpeskyer. Skyerne har en stabil struktur og en temperatur på -260 celcius. Disse skyer kan forblive inaktive og stillestående i millioner af år, men en supernovaeksplosion eller anden kraftudladning kan påvirke tyngekraften inden i skyen og få den til at kollapse. Sammenklumpningen af stofferne fører til øget opvarmning op til flere millioner grader i kerneområderne. I denne fase snorer protostjernen rundt med stor kraft danner en flad skive af støv og gas omkring sig. Temperaturen stiger til 10 millioner grader inde i selve kernen hvilket medfører at brintatomerne omdannes til helium. dette medfører en voldsom energiudladning der stråler ud i rummet i alle retninger. Nu er protostjernen omsider blevet en såkaldt hovedseriestjerne og kan forblive i denne tilstand i milliarder af år.
Det er gratis at oprette en konto