Puls og arbejde: teori om hjerteaktivitet og blodtryk

Puls og arbejde

Teori

Når hjertekamrene trækker sig sammen, finder

trykforøgelsen sted. Det kaldes systoliske blodtryk,

som er det maksimale tryk der er i en pulsåre, lige

idet hjertet trækker sig sammen og presser blodet

ud i pulsårene (musklen er aktiv). Når hjertet så

mellem slagene slapper af kommer der trykfald.

Det er det diastoliske blodtryk (musklen er passiv)

I blodkredsløbet har vi det lille kredsløb som er

hjerte-lunge-hjerte, og det er der blodet bliver iltet.

Det store er hjerte-krop-hjerte og det er der det

iltede blod bliver ført ud til kroppen.

Pulsen viser, hvor mange gange dit hjerte slår i

minuttet. Det er en trykbølge der udbredes i

arteriesystemet, som følge af hjertets sammentrækning.

Antallet af pulsslagene og puls frekvensen kan hurtigt ændre sig, alt efter hvilke forhold man befinder sig i. Derfor målte vi både pulsen efter vi havde slappet af, mens vi stod op og da vi havde lavet englehop. Man måler pulsen ved at sætte en finger ind til halsen eller på håndledet, og tælle hvor mange slag der finder sted i løbet af 1 minut. Hjerteaktiviteten er meget individuel fra person til person, og der er mange faktorer der har indflydelse på hjerteaktiviteten. Det kan bl.a. afhænge af hvor god fysisk form man er i, hvor høj en tendens man har til at blive stresset eller nervøsitet. Størstedelen af befolkningen har en hvilepuls på 60.