1 / 2 sider - klik for at bladre

Klamydia: symptomer, smitte og behandling

  • Biologi
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Klamydia: symptomer, smitte og behandling er en biologi-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (517 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 7. maj 2018.

Denne opgave redegør for klamydia, en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. Den beskriver, hvordan klamydia smitter, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvordan sygdommen testes og behandles. Opgaven belyser også de potentielle alvorlige følger ved ubehandlet klamydia.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Informativ redegørelse om klamydia, der dækker smitte, symptomer, test og behandling. Teksten er velstruktureret og letforståelig.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • behandling
  • klamydia
  • kønssygdomme
  • seksuel sundhed
  • sexsygdomme
  • smitte
  • symptomer
  • ufrivillig barnløshed
  • underlivsbetændelse

Klamydia er en bakterie, der som regel smitter kønsdelene. Hos kvinder sætter klamydiabakterien sig i livmoderhalsen i toppen af skeden, men kan også findes i urinrøret. Hos mænd sætter klamydiabakterien sig i urinrøret, men både kvinder og mænd risikerer, at bakterien spreder sig videre og kan give betændelse i æggeleder hos kvinder og i bi-testiklerne hos mænd. Klamydiabakterien smitter let, og spreder sig derfor også hurtigt. Klamydia er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark.

Hvordan smitter klamydia?

Klamydia smitter fra person til person, hvis der ikke bruges kondom ved samleje i skede eller endetarm eller ved, at kønsorganerne kommer i tæt berøring med hinanden uden brug af kondom. Man får ikke klamydia på kønsdelene ved oralsex, og man får heller ikke klamydia ved at dele håndklæde med én, der har klamydia. Klamydia smitter heller ikke gennem vand, så man kan ikke blive smittet ved at gå i bad med en, der er smittet med klamydia.

Hvad er symptomerne på klamydia?

Kun hver anden kvinde med klamydia har tegn på smitte, og kun hver fjerde smittede mand har symptomer. Man kan altså sagtens være smittet eller smitte andre med klamydia uden at vide det. Hvis man mærker symptomerne, viser de sig som regel mellem 1-3 uger efter smitten. Symptomerne kan f.eks. være udflåd fra urinrøret eller øget udflåd fra skeden, og sviende smerter ved vandladningen, så det føles "som at tisse glasskår", når man går på toilettet. Nogle kvinder vil også opleve, at de småbløder ved samleje, hvis de er smittede. Efter samleje i endetarmen kan der opstå infektion i endetarmen med smerter, udflåd samt muligvis diarre. I sjældne tilfælde kan der opstå øjenbetændelse, der viser sig ved lysskyhed og pus i øjnene.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver