Analyse af pressefotoet 'Bonnie Årets Pressefoto 2012/13'

Årets Pressefoto 2012/13 er et stærkt billede, der kalder på mange følelser og holdninger. I den fælles gennemgang af billedet er det derfor vigtigt at forsøge at vente med de vurderende og holdningsprægede diskussioner, til klassen har været igennem analysen.Overblik og BetragtningOverblik og Betragtning skal hjælpe eleverne ind i fotografiets univers. Eleverne skal få fat i de faktuelle kendsgerninger om fotoet. Informationerne kan de bruge i den videre analyse af billedet.Eleverne skal ikke mindst få forståelsen af, at et pressefoto vil noget med betragteren. At et pressefoto ikke bare er en nøgterne registrering af virkeligheden.

MotivMotivet i sig selv indeholder et overraskelsesmoment - ser vi virkelig det, vi tror, vi ser? Vi er vidner til et privat, intimt rum, som næsten overskrider beskuerens intimsfære. Den åbenlyse tætte fysiske kontakt mellem mand og kvinde står i skærende kontrast til personernes ansigter, der er vendt bort fra hinanden.Kunden er anonym på billedet. Der er intet ansigt, der afslører noget personligt eller socialt. Vi ved ikke noget om hans påklædning, der kan afsløre noget om socialklasse og miljø. Han symboliserer alle de anonyme kunder, der opsøger prostituerede. Den tætte beskæring af motivet overlader ikke mange fakta, men fornemmelsen af at være med i sengen på bordellet er overvældende - den røde pude, kvindens udstyr i form af make up, nøgenheden og det tomme blik.Motivet er en direkte invitation til at åbne for diskussionen om prostitution i dagens Danmark.KompositionDer er en særlig form for ro i billedet. Det gyldne snit kan tegnes ind i billedet, hvor Bonnies ansigt får en central placering. Samtidig er der flere andre linjer. Der er en forskudt diagonallinje fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne. Den har en parallel linje gennem den røde pudes højre side, og en parallel linje, som kan tegnes langs med mandens venstre side. Men også gennem langs med begge Bonnies kinder kan der tegnes parallellinjer. I alt er der altså fem skråtstillede, paralle linjer gennem billedet. Diagonaler giver normalt altid et billede bevægelse og her understøtter de parallelle skråtstillede linjer fotografens idé om, at beskueren fanger et glimt at samlejebevægelser. Et spørgsmål melder sig om, hvilken grad af aftale og iscenesættelse der har været tale om.PerspektivMarie Hald har valgt et skævt fugleperspektiv, der giver en fornemmelse af, at de to personer står op. Den skæve vinkel bevirker, at betragteren ikke får et entydig overlegent syn ned på de to personer. Man har snarere fornemmelse af at stå lige ved siden af og se på, mens akten står på.Det sorte farvefelt fra vægge og lagen giver indtryk af et bundløst mørke.Kontrasten mellem de hvide legemer, specielt mandens store, hvide flade og Bonnies mere gyldne hudfarve, virker stærk. Han tynger hende nærmest ned i al sin hvidhed. Bonnie ligger ikke midt på puden, som én, der skal have det godt. Den røde pude kommer til at virke som et element, der også låser hende fast fra rygsiden, mens kunden låser hende fast på forsiden af kroppen. Farver og lysDen røde pude er er central i billedet, og leder tanker hen på udtrykket "de røde lygters kvarter". I baggrunden er den sorte flade, der symboliserer død og farlighed. Mandes hvide overkrop som et hvidt firkantet felt spærrer nærmest Bonnie inde. Hun bliver så at sige kvast mellem kontrasterne sort og hvidt – rigtigt og forkert. De gråblå øjne har deres egen kølige glasklarhed og intensitet. En talemåde som "Øjnene er sjælens spejl" er relevant at inddrage, for Bonnies øjne er uudgrundelige i al deres kølighed. Som et menneske, der lægger personligheden og følelser væk. Hvis man inddrager foto nr. 1 fra reportagen i analysen af Bonnies øjne, kan man på det arrangerede portrætfoto iagttage den samme klarhed og transparens.