”Skammerens Datter”, musikteaterforestilling på Østre Gasværk
”Skammerens Datter” (af Lasse Aagaard, Thomas Høg og Sune Svanekier), der baserer sig på Lene Kaaberbøls roman af samme navn, er en rigtig langgaber. Der er for lidt at se på, og der synges for meget i stykket. Til gengæld er musikken OK.
Der bruges for få rekvisitter. I stedet for bygninger anvendes døre, og hestene er skuespillere med hestemasker. Veje, stier og luger i gulvet udgøres af kunstigt lys. Man bliver hele tiden mindet om, at det kun er et teaterstykke – og ikke noget, som sker i virkeligheden. Omvendt venter man under hele stykket spændt på, hvad det næste bliver: Hvad kan man dog skabe ved hjælp af lys og mørke - og med hvilke simple rekvisitter?
Brugen af lys og mørke er i særklasse. Anvendelsen af lys og mørke skaber en nogle gange munter og andre gange uhyggelig og spændende stemning, og det skal instruktøren Frede Gulbrandsen have stor ros for.
Vi befinder os i et riddersamfund i Middelalderen (”Dunark”). Skammeren og hendes datter har en særlig evne. De kan ved at se folk i øjnene se, hvad de skammer sig over. I en verden med drager, drageriddere, borge, fyrster, alkymistisk lærdom og et skamfuldt folk, udnytter Skammeren og hendes datter deres unikke magiske kræfter til at hjælpe den onde dragekonge (”Drakan”) og hans mor med at få borgerne i Dunark til at afsløre deres hemmeligheder. Da Skammeren efter ordre fra kongen skal have en drukkenbolt til at tilstå et mord, kommer det i stedet frem, at det er kongen, som er morderen. Herefter vil kongen slå Skammeren og hendes datter ihjel, og de må flygte. Med hjælp fra drukkenbolten og alkymisten Mester Magnus tager Skam-meren og hendes datter til sidst kampen op og besejrer den onde konge. Det hele ender i lykkelig sang, og Skammeren, hendes datter og deres nye ven Rosa kan drage op i bjergene og leve lykkeligt i fred.
Det er gratis at oprette en konto