Hvorfor er det vi simpelthen ikke kan leve uden kærlighed? Hvorfor er det så forbandet svært at få fat i? Jeg snakker ikke om vand, ilt eller mad. Nej, Jeg snakker om det sindssygt ubeskriveligt besværlige, men alligevel det mest fantastiske ved livet; kærlighed. Man spilder så meget energi og bruger alt for meget tid på noget, man som regel aldrig får igen. Det er som om at ens tanker flyver rundt i et enormt kaos, og man kan overhovedet ikke holde styr på noget.
Mennesker kan elske på mange måder: Man kan give kærlighed til ens venner og familie, og man kan være forelsket. Jeg vil mene, at det sidste er værst. At give kærlighed til ens familie og venner er noget andet end at være forelsket. Selvom man ikke skulle tro, at det er svært at elske sin familie, så tager man fejl. Man føler sig forpligtet til at de konstant skal have det godt, og at der ikke sker noget med dem. Det er nogenlunde det samme med forelskelse. Forelskelse er bare 100 gange værre. Når man er forelsket i nogle, kan man få humørsvingninger, ondt i maven, hovedpine af at have tænkt for meget, stress, og måske gå ned med en depression? Man sover elendigt om natten, og hvis man ser den man er så ufatteligt afhængig af, får man mest lyst til at rende vedkommende i hælene resten af dagen. Men hvad så hvis du får den, som du så længe har længtes efter? Ja, så er livet en dans på roser. Det er som at flyve på en lille lyserød fluffet sky. Varme og glæde, sådan får man det ved at få en kæreste. Man render rundt og fniser, fjanter og er næsten altid i ekstremt godt humør. Det folk glemmer er bare, at der er en ende på alt. Kærlighed gør folk sindssyge, sindssyge fordi, Når du er så vant til at være omkring det menneske der får dig helt op i de lyserøde skyer, og det menneske så ikke er der mere, går man mere eller mindre fra forstanden. – Det er lidt ligesom hvis du ridder, og du så falder af hesten; Det gør umenneskeligt ondt, og man ved ikke om man tør at sætte sig op på hesten igen.
Det er gratis at oprette en konto