Merkur, den inderste planet i Solsystemet, den har været kendt siden oldtiden. Den er relativt lidt udforsket, kun en enkelt rumsonde, Mariner 10 har passeret planeten på tæt hold, også selvom man har kendt til planetens eksistens i meget lang tid. Merkur, sammen de øvrige klassiske planeter Venus, Mars, Jupiter og Saturn, har været kendt siden oldtiden, så vi ved ikke, hvem der først så den og blev klar over, at det var en planet, eller hvordan den blev opdaget. De klassiske planeter er, efter Solen og Månen, blandt de tilsyneladende lysstærkeste objekter på himlen, og de har derfor tiltrukket sig menneskers opmærksomhed fra de ældste tider. Planeterne er også specielle derved, at de ser ud til at bevæge sig mellem den store vrimmel af stjerner. Ved at følge disse bevægelser gennem mange år fandt man allerede i oldtiden ud af visse regelmæssigheder i disse bevægelser.
De tidligst kendte optegnede observationer af Merkur er fra Mul-Apin-tavlerne. Disse observationer blev sandsynligvis lavet af en assyrisk astronom omkring det 14. århundrede f.Kr. Kileskriftnavnet for Merkur på MULAPIN-tavlerne transskriberes som UDU.IDIM.GU4.UD ("den hoppende planet"). Babylonske optegnelser af Merkur dateres til det 1. årtusinde f.Kr. Babylonierne kaldte planeten Nabu efter gudernes sendebud i deres mytologi. De antikke grækere på Hesiods tid kendte planeten som ??????? (Stilbon), hvilket betyder "den strålende", og ?????? (Hermaon). Senere grækere kaldte den Apollon når den sås om morgenen og Hermes når den sås om aftenen. Omkring 4. århundrede f.Kr. indså de græske astronomer at det var den samme planet de så i begge tilfælde. Romerne opkaldte planeten efter den rapfodede romerske budbringer. Guden Merkur, er den romerske version af den græske Hermes, fordi den bevæger sig hurtigere over himlen end de andre planeter.
Det er gratis at oprette en konto