Analyse af 'Stor' af Anja Otterstrøm

Novellen ”Stor” er skrevet af Anja Otterstrøm fra novellesamlingen ”En ikke ualmindelig bivirkning”, 2012. Anja Otterstrøm er en forfatter, som lever sig meget ind i figurerne, og prøver på at genskabe hverdagsproblemer i sine noveller, hvilket man også kan se i novellen ”Stor”. Anja sætter fokus på menneskets besvær og samtidig det med, at man skal leve op til omverdenens forhåbninger. Novellen handler kort fortalt om hovedpersonen Anna, som bor med sin mor, far og lillebror. Ved siden af dem, bor hendes veninde, Johanna, som lige har fortalt Anna, at hende og sin familie skal flytte til Afrika, hvilket Anna ikke forstår. Derefter fortæller Anna til sin mor, at Johannes forældre skal skilles. Faren i novellen er meget mystisk, og kommer aldrig hjem til aftensmaden, hvilket er med til at sætte analysen af denne novelle i gang, da der ligger en pointe bag det. Temaerne i novellen er minimalisme, skilsmisse, fra barn til voksen og tvivlsomhed. Man ser meget det minimalistiske i novellen, da forfatteren nøjes med så få detaljer som muligt, og vi får heller ikke fortalt særlig mange informationer. Det, at novellen er skrevet på den måde, gør at man bliver personligt selv en medskaber i historien, fordi der er så mange ting, som forfatteren får en til at tænke over. Derudover giver det os mere spænding, og gør novellen mere spændende at læse, da vi har en uopklaret historie, og vi ved ikke hvordan det hele kommer til at slutte. Der er også mange tomme pladser i novellen, som ikke er blevet fyldt ordenligt ud, da det er overladt til os læsere. Hele novellen er skrevet i tredje persons fortæller, hvilket vi kan se ved, at alt er set fra Annas synsvinkel af og derved er det også en personalfortæller. Selve novellen starter egentlig ud med en helt normal hverdagssituation, hvor Anna skal i skole og alt foregår, som det vil gøre i hvilken anden familie, men der er bare noget, som alligevel ikke virker helt normalt for den lille familie. I forhold til personerne i novellen, så har moren det med, at gentage mange ting, hvilket Anna også fortæller hende ofte, hvor hun for eksempel bare svarer ”ja, det gør jeg vidst også”. Men det er ikke kun gentagen der omtaler moren, for hun forsvinder også tit i sin tilværelse, hvor hun falder i staver og vender derefter tilbage igen lidt efter, hvilket man kan se ved, at hun pludselig bare stirre ud af vinduet, og for eksempel også: ”Hun tog et glas vand op til munden. Faldt lidt i staver. Satte det så? ned igen.”. Man får ikke den store beskrivelse af faren, men man får af vide, at han ikke kommer hjem til aftensmad, hvilket virker også som om, at han ikke har den store interesse for familien, siden han vælger at blive væk. Moren virker til at være meget berørt af, at faren ikke kommer hjem, hvilket også afspejler sig i hendes væremåde, da hun tænker meget over det, hvilket gør man igen kan se ved, at hun falder så meget i staver. Overfor børnene er moren meget ”forståelig”, og prøver at virke meget interesseret i deres liv, men kommer egentlig bare til at spørge om de samme ting igen og igen, hvilket irriterer Anna, da hun ikke gider at svare på det igen, når hun i forvejen har spurgt. Man kan også godt mærke på Anna, at hun prøver at presse moren lidt væk, hvilket man kan se på hendes udtale, hvor hun fx svare ”Fint nok, det sædvanlige.” Det virker ikke til, at moren og Anna har et perfekt forhold og tillid til hinanden, da Anna har en masse hun skal fortælle sin mor, men med det samme hun har muligheden for at sige det, så mener hun, at det kan vente til en anden dag, da hun ikke føler for at fortælle det til hende alligevel, og derfor trækker tiden ud. Man kan tydeligt mærke, at moren mangler noget kræft til at interesse sig for børnene, da hun er alt for fraværende i sine egne tanker, og har tilsyneladende noget helt andet at tænke over.