Rygning er i dag blevet en stor del af manges hverdage. Ikke kun de faste rygere, men også alle de passive rygere.En del af dagligrygerne er storrygere, som ryger omtrent 15 cigaretter eller mere om dagen. Her kommer vi i en situation, hvor flere og flere får konstateret lungekræft og andre konsekvenser af tobaksrygning. Tobaksrygning er dermed også blevet den hyppigste årsag til lungekræft.
Hvordan kan vi i det danske samfund formindske denne store problematik og spare dødsfald samt sygdomme? Dette vil være vores fokus og besvarelse gennem vores synopsis.
Problemformulering:
Hvordan håndterer vi udfordringen med et stort antal rygende borgere og de samfundsøkonomiske konsekvenser som det har?
Redegørelse for rygning i det danske samfund:
Samlet set kan man se over kortlæggelsen af de forskellige alders områder, bosteder, uddannelsesniveauer, og erhvervsmæssige stillinger. At i årene fra 2010-2013 så har antallet af rygere været faldende. Resten vil vi uddybe i fremlæggelsen.
Analyse af årsager og konsekvenser af lungekræft i forhold til rygning:
Matematisk element for samlet 1997 til 2015:Udarbejdet i Graph
Vi har vha. Graph, fundet en forskrift som lyder: f(x)=3454.4567?1,0177x hvor 3454,4567 er antallet af lungekræft ramte og 1,0177 betyder at antallet af lungekræft ramte stiger med 1,77 procent om året. f(x)=3454.4567?1,0177x?f(x)=3454?1,018x, denne vælger vi at afrunde fordi der ikke kan være et halvt menneske med lungekræft og vi afrunder procenttallet fordi det ikke giver mening at have 0,07 procent med. Med forskriften kan man beregne antallet af lungekræft ramte i et bestemt år, dette har vi gjort ved at sætte antallet af lungekræft ramte for årene 1997-2015 ind i en punktserie. For at finde ud af hvor mange lungekræft ramte der var i år 2030, skal vi sætte 33 ind på x’s plads i forskriften fordi begyndelsesåret er år 1997:
Det er gratis at oprette en konto