Det er ikke let at skulle sige farvel til en der står dig nært, og det er bestemt ikke let at skulle dele arven der er tilbage. Hver ting har sin helt egen betydning og sit helt eget minde. Spørgsmål er bare hvem der skal have hvad, og om det vil påvirke familiens indbyrdes forhold.
Novellen ”dødsbo”, af Kim Fupz Aakeson, omhandler en jeg-fortælleren og hendes søster, Sanne. De besøger deres mor, som hverken er ved bevidsthed, eller har lang tid tilbage. De to søstre slår tiden ihjel, og kommer til at kigge på deres mors ting. De begynder langsomt at dele boet´.
”Hun lå som sidst, åben mund, raspede, trak vejret med besvær. Begge hænder over dynen.” (s.2.l.23-24)
Moderen lider højst sandsynligt sygdommen demens, da hun hverken siger noget, ser på dem eller bevæger sig, som hun plejede at gøre.
Novellen er skrevet i datid og har et kronisk handlingsforløb med få flashbacks til barndommen.
”Sanne pegede mod hylderne med plader, jazz, musicals, folkemusik, vi havde hørt dem hele vores barndom, Mor, var ond i sulet og spillede plader, plader, plader, røg cigaretter og lå på sofaen med lukkede øjne, os, der skulle være stille.” (s.3.l.13-17)
Novellen strækker sig over et par timer.
Det er gratis at oprette en konto