Jeg tager hovedet under vand så længe jeg kan af gangen, det er det eneste der virker, det eneste der stopper alarmen, stopper den konstante hån. Ordet 'glad' ville jo miste sin mening, hvis der ingen kontrast var. Tænker tilbage, på hvordan ?jeg trækker de hullede sorte tights over mine ben, og den iskolde lynlås på den lårkorte kjole rører den nøgne hud på min ryg, og får mig til at skælve, ikke fordi det er koldt, men fordi jeg ved hvad det kommer til at indebærer. Gang på gang har jeg stået i badet, med tanker flyvende rundt i mit hoved, glemt så snart de blev erstatte af nye ubetydelig tanker. Det svimlede for mig. Skrubbede og skrubbede, men forblev uren. Jeg trådte ud af badet, rakte ud efter håndklædet, viklede det om mig og prøvede at undgå spejlets tomme øjne, som en kunstnerisk installation på mit ansigt. Endnu en ondsindet ?aften, endnu en kvælende nat?, der lægger sig over verden som et tungt sort tæppe, et tæppe der skærmer én fra alt godt. De nætter er man efterladt til et sted hvor mareridt lever i de dybe afkroge af ens sind, og der ønsker man aldrig at lukke folk ind. Jeg kan ikke mere, metallet skinner mellem mine fingre, sidder bare og kigger på det, kan ikke mere, kan ikke længere få luft. Det er menneskets måde at sige til Gud: “Du kan ikke fyre mig – jeg siger op”, og jeg er ikke bange. Jeg havde været død i milliarder og milliarder af år før jeg blev født, og jeg led ikke det mindste deraf.
Det er gratis at oprette en konto