”Næste stop Nørreport Station. Vær opmærksom på lommetyve og husk al din bagage når du forlader toget” Dørene åbnes, og folk maser sig igennem. Jeg følger prikkerne i gulvet på vej op ad trapperne, og havner på et trafikeret torv med veje og mennesker omkring mig. Velkommen til bylivet.
Af Rebe3340
Nørreport Station
Kropsvarmen og lyden af hundredvis travle forbigående omfavner mig. Indåndingen fylder mine jomfruelige lunger med smog og tjære. Udåndingen af den forgiftede luft fremkalder aktiviteten i mig. Jeg tager min neon grønne kuffert, og går hen mod de ensfarvede busser. Indtrykkene overvælder mig. Kontorarbejdere i deres jakkesæt med kontortaske og øresnegl. Kinesere med hjemmelavede cityshorts, hawaiiskjorter, hat, mavebælte og deres Fujifilm X-100 kamera. Unge med plastikposer der klirrer og højtalere. Mennesker enten skaldede, tykke, tynde, høje eller lave. Alle er her.
Unge københavnere
En flok unge mennesker får mig til at stoppe op. De kører i en hvid limousine med Dannebro på begge sidespejl. Man skulle tro, at de kunne høres ved Nyhavn. Der er virkelig mange unge i byen ved skumringstiden, men det er ikke så usandsynligt igen, når København har den yngste befolkning i landet.
Den offentlige transport Jeg finder mit rejsekort frem i min overpakkede taske. Da buschaufføren åbner for døren, prøver han ikke at skabe en kontakt mellem os passagerer og sig selv. Det forbavser mig lidt da jeg er vant til samtaler, og brug af fornavne mellem passageren og buschaufføren. Mens jeg går og leder efter en plads i bussen, sidder en dame og panikker. Jeg tror vist at hendes mobil er væk. En midaldrende mand bunder en bajer, som var gemt i en papirspose. Og flere unge sidder med deres høretelefoner, og lukker resten af verden ude.
Det er gratis at oprette en konto