Moren: Moren føler sig ikke rigtig tilpas, i det ægteskab hun er i, der står nemlig ”og hvis Hanne gik hen til hende, tog hun hende hverken på skødet eller gav sig til at fortælle historier, men blev ligesom lidt stiv, så barnet slet ikke kunne røre sig, men mærkede faderens blik slå en mørk frakke af angst om dem begge to”. Det hentyder til at hver gang Hanne, moren og stedfaren er i samme rum, så dannes der en slags boble af angst, fra alle parter.
Stedfaren: Han virker som en voldlig person, den måde vi kan fornemme det på er der står, han skaber angst i rummet. Samtidig ændre stedfaren personlighed, når det kun er ham og moren der er i rummet. Stedfaren har også ejer fornemmelse over for Hanne, selvom han slet ikke er rigtig i familie med hende, hun kalder ham dog for far i teksten. Hver gang Hanne kommer nedenunder, bliver hun altid bedt om at gå udenfor igen og lege med lillebror, eller gå ovenpå igen.
Faren: faren gik fra Hanne og hendes mor. Hanne mente ikke at hendes rigtige far var forelsket i sin nye kone, fordi de ikke var blevet gift, og havde fået børn, ligesom hendes mor og stedfar havde fået. Så derfor mente Hanne, at hendes mor og stedfar rigtig elskede hinanden. Faren er flink nok, Hanne føler sig tryg i farens selvskab ”hun borede fingeren ind i en af hans knaphuller og drejede den rundt. Hun var varm over hele kroppen, som om hun lige havde været i bad.” ligeså snart mor-Grete var til stede, blev Hanne trist inden i, fordi hun føler det skulle havde været faren og moren der skulle være sammen, og ikke faren og mor-Grete.
Det er gratis at oprette en konto