Analyse af novellen 'Den perfekte bror'

Den perfekte bror er skrevet af forfatteren Jørgen Pagh i 1990, og er en ud af ti noveller som blev skrevet i forbindelse med en novellekonkurrence. I novellerne belyses de muligheder, som den nye forplantningsteknologi giver, og de etiske og moralske spørgsmål der bliver skabt omkring bl.a. kloning, som er temaet i netop denne novelle. Da kloning i dag ikke er noget der er tilladt at gøre brug af hos mennesker, kan man hurtigt komme til den konklusion, at overgenren i denne tekst er fiktion og ikke noget der foregår i nutiden.

Novellen starter ud med et anslag, som ofte i novellegenren bliver brugt til at fange læserens opmærksomhed. I dette tilfælde bliver man hurtigt, allerede i anden linje, præsenteret for problematikken, som hele teksten bygger omkring, nemlig at storebroren, Michael: ”i den sidste tid har haft ondt i brystet når han er forpustet” som fortælleren udtrykker det. Kort efter dette begynder præsentationen. Som det første bliver man præsenteret for Michael, hvor man hører om hans liv og succeser i kontrast med hans lillebrors. Herefter bliver man præsenteret for forældrene i sammenhæng med hvad der går forud for handlingen, nemlig den perfektionistiske følelse hos moren og faren der har resulteret i hele tre aborter. Derefter finder uddybningen sted, hvor man bliver sat ind i de tanker og erfaringer som kloningsbarnet Niels måtte have haft i løbet af sin barndom. Det meste af tekstens fylde indeholder præsentationen og uddybningen mens der til sidst i den sidste spalte, er givet plads til point of no return, klimaks og udtoning. Det forløber sig således at point of no return med det samme finder sted efter Niels’ flashback om hans liv forinden Michaels pludselige sygdom. Faren kommer nemlig hjem fra hospitalet med den nyhed at deres ældste søn lider af en sjælden og uhelbredelig sygdom. På dette tidspunkt er skaden sket og spændingen stiger i perioden hvor moren til sidst kommer til den konklusion at deres yngste søn også er offer for den forfærdelige sygdom. Lige i det øjeblik at dette går op for både moren og læseren, bliver klimakset udløst efterfulgt af en kort udtoning som lyder følgende: ”Nu skreg mor igen. Jeg ledte febrilsk efter en saks, fandt den og klippede ledningen til lytte apparatet over” Denne korte udtoning bevirker også at novellen bliver efterladt med en åben slutning, hvilket er en hyppigt brugt form for afslutning inde for novellegenren.