Jeg var 7 år gammel, dog var jeg stadig lille, jeg kendte ikke noget til livet, udover at have det festligt i legepladsen med mine venner! at lege var min hobby. Jeg var en lille dreng, alle elskede mig og jeg elskede også dem. De gjorde altid min dag bedre og bedre, de var meget underholdende og morsomme.
Jeg boede sammen med mine forældre og to søskende, i en lille forladt lejelighed. Under os boede der en gammel mand, han havde psykiske problemer som angst. Han var meget selvoptaget, og hvis jeg skulle være lidt mere præcis, så var han mere en aggressiv og ophidset mand. Det skyldtes hans fortid, da han havde været ind at sidde, fordi han ikke havde passet på reglerne i samfundet. Desuden havde han en kæmpestor brun kamphund, som han altid skræmte børnene med, og jeg var sandsynligvis selv skræmt af hans opførsel, da han altid tændte for højlydt musik, og råbte ad os fra altanen, som en skør gammel mand.
Den måde vi alle holdte sammen i gården var hensynsfyldt, det var ikke kun børnene der var sammen, men også forældrene, alle kendte hinanden. Vi var nærmest en flok familie alle sammen. Det næstbedste i min gård var rulleskøjterne, løbehjulene og cyklerne. Vi plejede at cykle eller rulle sammen som en gruppe, det var hvad man kaldte for en barndom, bare nyde livet og ikke tænke på noget andet fordømmende.
Det er gratis at oprette en konto