Formålet med denne øvelse er at bestemme lydhastigheden i atmosfærisk luft ved hjælp af et resonansforsøg.
Apparatur:
I dette forsøg brugte jeg følgende apparaturer: En vandsøjle med målebånd og niveaukugle, en funktionsgenerator med frekvensmeter, og så højtaler til at være ovenfor vandet, skydelære, termometer hvor vi målte temperatur med decimaler og en ”lineal til at måle rørets indre diameter.
Opstilling:
Teori:
Afstanden mellem to naboknuder er l/2 og afstanden mellem nærmeste knude og bug er l/4. Hvis vi derfor i ovenstående kalder positionen, hvor der første gang er resonans for y1, og tilsvarende for y2, vil der gælde: og
Bugen er imidlertid en lidt uden for mundingen; det kalder man mundingskorrektionen. Denne korrektion er en bestemt brøkdel, k, af diameteren, D, af resonansrøret. Så formlerne i virkeligheden skal se ud sådan: og
Udførelse:
Først skulle man anbringe højtaleren 3–4 cm over mundingen. Inden funktionsgeneratoren tændes, skal der checkes, at ”DC Power amplifier-knappen er skruet ned. Frekvensen stilles på ca. 400 Hz, og amplituden skues op, så man kan høre højtaleren. Den første resonans y1 findes ved at sænke niveaukuglen, til man kan høre at resonansen er der. Efter man har fundet den anden resonans y2, hæver man nu hver gang med 100 Hz op til 1000 Hz. Ved de 1000 Hz skulle man være omhyggelig om måle med meget stor nøjagtighed. Til sidst skulle vi huske at måle rørets indre diameter og måle temperaturen.
Det er gratis at oprette en konto