Jeg skriver dette brev som en kommentar mod vedtagelsen af, at elever fra næste skoleår ikke må forlade skolen i frikvarterne.
På den ene side kan jeg godt forstå jeres argumenter, som på papiret ser gode ud. Men ude i den virkelige verden mener jeg simpelthen ikke, at de vil holde. Når man er i starten af teenage årene, mener jeg, man er stor nok til at tage vare på sin egen sikkerhed, sundhed og skolegang. Med det sagt mener jeg ikke alle og enhver gør det, men det er op til det enkelte individ at styre. Om en elev vælger at fylde sig med dagmartærter fra bageren eller ryge som en skorsten i centeret, burde man selv styre - det er jo trods alt et frit land, vi lever i, hvor man er herre over sit eget liv.
Til og med 6. klasse gik jeg på en skole, hvor et forbud mod at forlade skolen var gældende. Men alligevel tilbragte mine klassekammerater og jeg hver spisepause i det lokale pizzeria. Der blev aldrig tænkt over reglen, og den stoppede ikke en eneste levende sjæl i at forlade skolens område i frikvarterne. Jeg siger ikke, resultatet af dette kommende forbud er lig det, jeg tidligere har oplevet, men mine tanker er bare, at man sagtens kan forlade skolen, hvis det lyster og gå ned at ryge eller guffe fastfood i sig. Nu er barnets hjerne bygget op efter ordsproget: ”Man vil have det, man ikke kan få”, hvilket betyder, at et forbud md at forlade skolen vil give eleverne en større trang og lyst til at gøre netop dette.
Det er gratis at oprette en konto