Dig og mig ved daggry - af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen
Romanens handling
Jeg synes måden bogen er bygget op på fungerer ret godt. Normalt vil det være en kæmpe spoiler, at afsløre slutningen i starten af bogen, men her fungerede det jo godt. Selvom man vidste hvordan bogen ville ende, så gjorde man det alligevel ikke helt. Den måde bogen er bygget op på er anderledes, end så mange andre bøger, det gjorde den også mere interessant at læse. Det at der var et skift mellem nuet, og Louises tanker og oplevelser fra fortiden, gjorde også bogen mere interessant at læse, synes jeg. Det kan også hurtigt virke forvirrende, men det synes jeg ikke det gjorde.
Jeg synes personligt, at det handlede lidt får meget om stoffer og sex. Jeg synes ikke det er specielt fedt at læse om den slags, så er jeg mere til noget lidt mere stille og rolig, eller noget helt anderledes, såsom en god fantasy.
Jeg undrede mig lidt undervejs, hvilken type/person Louise var. Jeg kunne ikke rigtig sætte hende i en bås, og det kan jeg stadig ikke efter, at jeg har læst bogen. På én måde så er hun den stille pige, og på én anden måde, så er hun præcis det modsatte. Det at hun tager med Liam, og at hun gør alle de her lidt vovede ting, det passer overhovedet ikke til den stille og rolige pige. Jeg tror at hun lidt bliver til en anden person, når hun er sammen med Liam. Man hørte ting fra hendes barndom i bogen, fx at hun var farspige, og hun spillede tennis med sin far, og de var ”bedste venner”, som hun skrev i sin dagbog. Det giver mig et helt andet blik af hende som person, så jeg har lidt svært ved, at finde ud af hvordan hun er.
Det er gratis at oprette en konto