Analyse af Jacob Ejersbos novelle 'Punk Afrique'

I løbet af sommeren 2008 afgik den kun 40 årrige forfatter Jacob Ejersbo ved døden. Han forlod dog ikke dette liv helt uden at efterlade en arv. Sammen med Gyldendalforlægger Johannes Riis, havde han nemlig arbejdet på alt i alt 1.600 siders manuskript. En Trilogi som senere skulle udkomme under navnene: ’Eksil’, ’Revolution’, og ’Liberty’. En af novellerne, inkluderet i boget ’Revolution’ er Punk Afrique, en historie skrevet ud fra 1.persons fortælleren, Sofie Naasunnguaq’s synspunkt, og beskriver blandt andet hendes opvækst og problemer, som blandingsbarn af Grøndlandsk afstamning i 70’ernes Danmark. Novellesamlingen, der er udgivet af Gyldendal i 2009, udforsker blandt andet temaer som Livets rejse, Identitets problemer, og Kærlighed, alt imens læseren bliver revet rundt fra kontinent til kontinent i en spændene og omfattende novelle.

I Novellen møder vi Protagonisten Sofie Naasunnguaq, en halv Dansk, halv Grøndlansk pige, fra den Nordgrønlandske by Upernavik. Hun er en lettere buttet pige med tykke kinder og glat sort hår. Hun vokser op i den Grøndlandske overklasse, grundet sin danske afstamning. Dog møder hun alverdens problemer da hun som 13 årig flytter til Danmark, for at gå i skole. På Grønland er hun vandt til at være ’bedre’ end de andre, og føle sig ’bedre’ end de andre. I løbet af hele sit liv er hun blevet fortalt at hun nok skal finde en skøn dansk mand, blive gift, og få mulgheden for at slå sig ned og få et dejligt familieliv. Men i realiteten er det slet ikke sådan det er. Sofie når ikke at være i Danmark i mere end et par dage før Danskernes hårde ord og fordomme rammer hende hårdt bagfra. Dette bliver den sidste dråbe i Sofie’s identitetskrise. Man kan gå ud fra at Sofie har en identitetskrise, da hun igennem hele novellen slås med det endelige spørgsmål: ’Hvem er jeg’? I starten er det mere simpelt, hun går og døjer med spørgsmål som: ’Er jeg Grøndlandsk eller er jeg Dansk? Men senere i novellen, da hendes hippie livsstil møder den kunstige borgerlige stil, hun bliver presset imod, gør det hende kun mere forvirret i forhold til identiteter. Hun siger allerede på side 1. At ”jeg skal hade danske hippier?.....?hvoraf den sjette er noget helt særligt” Hvilket viser at der allerede fra starten er en forventning og hvad hun skal tænke, føle og gøre. Senere, når det kommer til Nationalitet ser hun sig selv som Grøndlandsk ”Men jeg er jo grøndlandsk fordi mor er grændlænder”(s.2) Dog kommer hun til Danmark hvor hun er nødt til at holde sig til den danske side af sine gener, bare for at overleve. Et eksempel på det, kan være da hun på s.15 siger: ”Jamen, jeg er dansker fra Tølløse” til hendes udlejer, der ellers ikke vil have hende boende. Dette viser alt sammen at der er mange forstyrrende elementer i Sofie’s verden, der gang på gang igennem hele hendes liv, prøver at styre hende, og fortælle hende hvem hun skal være og hvad hun skal gøre, hvilket alt sammen leder imod hendes tilbagevendene identitetskrise.