Impressionisme straks er man forfalden til at lade tankerne rette sig hen på Monet og de flotte åkander, så kan man umiddelbart ikke huske mere og kaster det fra sig, men impressionismens moder er noget så sært som en snusket og beskidt storby – Paris.
Paris var omkring år 1900 en stor ildelugtende og pest befængt storby. Dette skulle ikke være måden hvorpå Paris var repræsenteret i udlandet, og præfekten Haussmanns fremlagde et storstilet projekt, der skulle bringe Paris smukhed og desuden militære fordele. Paris blev nu bombarderet med boulevarder og charmerende byejendomme. Udviklingen var nødvendig på grund af den store befolkningstilvækst i Paris, og der blev skabt nye forudsætninger for industriel udvikling. Alt dette opdelte den nu meget forskellige parisiske befolkning, byens centrum var nu overklassens kvarter, mens arbejderne var flytte med industrien ud i kanten af byen. Paris havde fået et ry i resten af verden som værende adspredelsens og kunstnernes by.
Mange kunstnere valgte i denne tid at forlade deres atelier for at begive sig ud og male scenerier fra boulevarderne, forlystelsesstederne og naturen. Dette blev til en masse billeder, der som kontrast til den akademiske malerstil ikke var ”færdige”.
I 1874 udstillede alle disse malere de billeder, de havde malet i denne tid, og som det klassiske akademi ikke ville udstille. Også Monet var med her og præsenterede billedet Impression, hvilket betyder indtryk. Udstilling forargede journalisterne og blev kaldt impressionisternes udstilling, og nu var begrebet impressionisme født. Det var som sagt stadig det klassiske færdigmalede billede, der var i centrum på denne tid, og den impressionistiske malerstil med de lyse farver og de klattede strøg, faldt ikke i god jord blandt de bruntonede gennemarbejdede akademiske malerier. Det der skulle vise sig at være et af malekunstens helt store vendepunkter blev af kunstkritikkerne kaldt for ukunstnerisk.
Det er gratis at oprette en konto