De tyske tropper rykkede ind i Danmark om morgenen den 9.april 1940. Danmark var kun en lille del af hvad 2. verdenskrig gik ud på, og vores regering valgte også at gøre os tavse, og lade os besætte. De danske boer, var nu i krig og det ku mærkes i de små danske stuer, selvom vi dog ikke deltog aktivt i krigens buldner kom der konsekvenser. Det tyske styre havde en masse regler, som vi danske måtte indrette os ind under. Det var fx ikke mere så nemt at skaffe, sukker, mælk osv. De fik anskaffet os nogle mærker som skulle bruges hvis vi skulle have nogle af de virkelige vigtige ting i vores danske hverdag, og der var kun en bestemt mængde vi måtte købe. Dansker var som sagt meget tavse i besættelses forløbet 1940-1945, i forhold til andre lande, men der blev da lavet, det vi så populært i dag kalder Frihedskæmper, de mennesker som satte sig imod tyskland, og deres derværende styre Adolf Hitler. Frihedskæmperne satte en masse strækker i gang, og bombarderinger. Den danske hverdag var selvfølgelig ikke så tryggende som det plejede, men den normale dansker gjorde sig ikke så mange bekymringer. Det var jo stort set kun jøderne der burde føle frygt, men de danske jøder var der ikke så mange i den tid, og de fleste af dem der var flygtede til Sverig, med en masse hjælp og opbakning fra danske borger. Her hjemme var der 53 jøder der blev dømt til døden af det tyske styre, selvom det lyder som rat mange, er det næsten ingen ting, i forhold til de lande hvor mange jøder befandt sig. Man konstatere at der under 2. verdenskrig i koncentrationslejre døde ca. 6.000.000 jøder, og selvom Danmark er et lille land, fik vi da en stor påvirkning af de forfærdelige begivenheder så vel som alle andre lande, og skandaløst kan man så sige, at det nok var et lille flertal der ønskede alle disse jøder døde, men åbenbart har Adolf Hitler og hans følger haft en kæmpe mæssig kraft og styre i tyskland, som har videre gået sig.
Det er gratis at oprette en konto