Spørgsmål 1: Vandets kredsløb – Forsøg om havstrømme og Grønlandspumpen
Beskriv hvad vandets kredsløb er, og hvordan det virker
Solens stråler varmer havvandet op, og får det til at kondensere (fordampe). Vandet fra jordoverfladen varmes op og derved evaporerers, og fra planternes overflader transpireres vand, dette kaldes evapotranspiration. Vandet lægger sig i atmosfæren i form af skyer (vanddråber og iskrystaller) og vender tilbage til jorden i form af nedbør når dråberne og iskrystallerne bliver til større grupper (bliver for tunge).. En del af nedbøren siver ned i jorden og bliver til grundvand. Noget af nedbøren falder ned i havet igen, i søer eller i vandløb og noget af vandet der siver ned i jorden finder vej til søer, vandløb eller havet. Vandet siver ned gennem jorden på grund af tyngdekraften. Denne process kaldes infiltration. når vandet kommer ud til havet igen begynder processen forfra
Redegør for hvordan Golfstrømmen virker, og hvordan den påvirker os her i Nordeuropa. Inddrag vores forsøg med havstrømme i denne forklaring. Golfstrømmen modtager varmt vand fra den Mexicanske golf gennem Floridastrædet, og fører vandet videre mod Europa og nordpå mod Grønland. Golfstrømmen afgiver varme hen af vejen. Derfor bidrager golfstrømmen med at varme europa op. Idet strømmen kommer fra floridastrædet, som ligger tæt på ækvator, er vandet varmt og indeholder meget salt. Kold strømme dannes ved grønland og nordpolen (og sydpolen), de indeholder ferskvand. Den termohaline cirkulation, omfatter havets transport af både salt og energi i form af varme. Den termohaline cirkulation bliver påvirket af strømme, vind og jordens rotation. Den termohaline cirkulation, er det, der gør at salt og varme bevæger sig. Det kunne være: Strømme, jordens rotation og vind. Vi har lavet et forsøg, hvor vi undersøger hvordan temperatur påvirker grønlandspumpen. Vandet afkøles, og overfladevandet fryser. Når vandet fryser fraskilles saltet og det synker fordi saltindholdet i vandet bliver større, altså vandets massefylde øges. Der opstår derved en kold bundstrøm. Hvordan kan Golfstrømmen blive påvirket af klimaforandringerne, og hvordan kan dette påvirke Nordeuropa? Hvorfor? Indlandsisen består af ferskvand. Det vil sige at smelter isen, vil havets salt koncentration falde. Derved vil vandet veje mindre og synke langsommere, og bundstrømmen vil blive svagere. Dette betyder at vandet ikke bliver pumpet længere og systemet går i stå. Hvis golfstrømmen er gået i stå, trækker den ikke længere varmt vand op gennem europa og derfor vil nordeuropa ikke varmes op af golfstrømmen og man risikerer at temperaturen vil falde med op til 6-12 grader. Bliver europa koldere, vil det resultere i et mindsket tryk i luften, lavtryk. Luftens tryk bliver påvirket af temperatur, varme vil øge trykket og kulde sænke trykket. Vind har en tendens til at blive suget mod lavtryk og blæst væk fra højtryk. Hvorimod, ved solindstråling, forstås, at solstråler tilfører energi til jorden i form af varme og lys. Solens stråler stråler ikke ind lige over alt på jorden, og derfor vil man have bestemte områder der er varmere end andre områder. Her kan der opstå højtryk, fordi et sted i luften er varmere end luften omkring. Det vil sige at den varme luft puster vind mod den koldere luft (der, hvor der er lavtryk). Puster man en ballon op og binder knud for enden, vil ballonen være udsat for et bestemt tryk, der bliver bestemt af, præcis hvilke molekyler luften inde i ballonen består af og temperaturen. Øger man temperaturen, vil molekylerne kræve mere plads og derfor vil ballonen blive udsat for mere tryk (indeni), tværtimod, køler man ballonen ned, vil molekylerne kræve et mindre volumen og ballonen skrumper ind (trykket i ballonen mindsker).
Det er gratis at oprette en konto