Gorgias begynder sit argument ved at præsentere en logisk modsigelse, hvilket er "hvis det ikke eksisterende (nonexistent) eksisterer, så vil det både eksisterer og ikke eksisterer på samme tid", her overtræder han princippet, om ikke at modsige han tese. Han benægter så, at eksistensen eksisterer, for hvis den eksisterer, er den enten evig eller produceret. Hvis det er evigt, har det ingen begyndelse og er derfor uden begrænsning. Hvis det er uden grænser, er den "ingen steder" og eksisterer derfor ikke. Hvis eksistens så er produceret, skal den komme fra noget, og det noget vil så eksistere, hvilket er en anden modsigelse. Ligeledes Kan “det ikke eksisterende” (nonexistence) producere noget. Herefter forklarer Gorgias at eksistens kan hverken være en eller flere, for hvis det var en, ville det være deleligt. Det vil sige, at det er noget man rive i stykke på en måde. eks. hvis du har en ting i hånden, så vil du kunne dele den i flere dele/rive den stykker. Hvilket er det han siger her. Hvis der så var mange, så ville det være noget som sat sammen af separate dele. Hermed vil det ikke længere være eksistens.
Herefter sætter han hans opmærksomhed på det “man ved og det der kan forstås”. Han bemærkede, nemlig at "hvis ting, der er (forestillet eller tænkt) i sindet ikke eksisterer, er det eksisterende ikke betragtet", det vil sige eksistensen er uforståelig. Eksempelvis, at man kan forestille sig vognkørsel i havet, men det den forestilling gør ikke at det vil ske. Da sindets funktion er fundamentalt adskilt fra hvad der sker i den virkelige verden
Det er gratis at oprette en konto