Han stillede sig op på scenen begyndte at råbe op “Vi kommer til at gennembanke Dallas!!” Jeg håbede lidt på at han ville falde ned fra scenen og brække et ben eller en arm, men jeg vidste jo godt at guderne ikke var interesseret i at høre på mine åndssvage tanker - også selvom tankerne fortsatte, lige indtil han sikkert forlod scenen igen.
Den fede idiot kommer ikke engang til træning mere og BM snakker altid om at det kommer til at bide ham i røven. Men hvornår sker det? BM siger at det bare var er et spørgsmål om tid, før det skete - men jeg troede aldrig rigtig på ham.
Jeg gad ikke deltage i den åndssvage fest mere, så jeg gik hjem. Der var koldt, så jeg skyndte mig, og derhjemme mødte jeg et glædeligt syn. Mine forældre var kommet hjem fra Niger.
Før de kom hjem boede jeg med min onkel, og han var det man mildt sagt kalder for en samfundstaber. Han lavede ikke andet end at ligge luddoven på sofaen og hælde den en bajer ned efter den anden. Han var så skide stiv at han ikke engang ville lægge mærke til at jeg stillede mig ind foran fjernsynet. Jeg laver selv min aftensmad, tit er det bare spaghetti med kødsovs eller en eller anden klam færdigret nede fra brugsens køledisk. Den eneste dag jeg husker at han ikke drak, var på min 15 års fødselsdag. Vi bestilte en pizza og så dagens kamp. Manchester City mod Chelsea. Jeg fik 1000 kr, og jeg vidste med det samme hvad pengene skulle gå til - en målmandstrøje fra min yndlings målmand i hele verden, Ederson Santana de Moraes.
Det er gratis at oprette en konto