Udvandringen til Amerika: årsager og forventninger

Redegør for de fattigste vilkår der resulterer i udvandringen til Amerika.4

Analyser ved hjælp af ’På grund’ af Johan Skjoldborg de fattigstes arbejdsvilkår i 1800-tallet.5

Analyser hvilke push og pull effekter der gjorde det attraktivt at udvandre til Amerika.8

På baggrund af August Rasmussens dagbog vurder og diskuter forventningerne til livet i Amerika og hvorvidt forventningerne bliver indfriet.9

Konklusion10

Kildefortegnelse10

Indledning

Jeg har valgt at skrive om emnet ’Udvandring’ fordi det er et valg, vores forfædre har taget for at komme dertil hvor vi er nu. Jeg vil gå tilbage i tiden til den tid det fandt sted, og ved hjælp af kilder finde ud af hvilke samfundsmæssige faktorer der resulterede i udvandringen til Amerika blandt de fattigste i Danmark under det moderne gennembrud. Og for at finde frem til det vil jeg først redegør for de fattigstes vilkår. Derefter vil jeg analysere en novelle der belyser netop dette emne. Derefter vil jeg analysere push- og pull effekterne der gjorde USA så attraktiv. Og til sidst vil jeg ud fra en udvandres dagbog vurdere og diskutere om hvorvidt forventningerne blev indfriet.

Redegør for de fattigste vilkår der resulterer i udvandringen til Amerika.

Op igennem 1800-tallet har de generelle levevilkår ikke været gode for de fattigste i det danske samfund. Dette skyldes alt sammen den ekstremt store ulighed der var fra fattig til rig. Der var nemlig ingen høj skat, der var med til at udjævne de store indtægtsforskelle, der var dengang. Man kan altså sammenligne det lidt med det nuværende USA. Det var altså sådan at de rige blev rigere, og de fattige blev fattigere. Det skyldes et stort udbud af arbejdskraft, der slet ikke matchede efterspørgslen. Der var i 1800-tallet opstået en overbefolkning, som resultat af at folk blev ældre. Det var med til at øge udbuddet af arbejdskraft, og frygten for ikke at kunne forsørge ens familie, var altså med til at presse lønnen helt i bund, og gøre gårde- og virksomhedsejerendes overskud endnu større. Arbejderklassens lave løn dækkede ikke mere end de helt basale behov, altså det Maslow kalder de fysiske- og tryghedsbehov, såsom lejeudgifter/afdrag på hus, mad og drikke, hvis der altså overhoved var råd til det. Der var derfor ikke rigtig overskud til opsparing, til når man engang ikke var i stand til at arbejde mere. Fattighjælp blev - med enkelte undtagelser - en del af arbejderklassens levevilkår, og med den fik man frataget en del af sine rettigheder såsom valgret og valgbarhed til Rigsdagen og de kommunale råd. Dødeligheden blandt underklassens børn var uden tvivl også stærkt forøget, som et resultat af den lave løn eller at fædrene i nogle tilfælde drak pengene væk. Derfor blev fattige arbejdsmænd også bebrejdet for at have indgået i et uovervejet ægteskab, da han anses som ikke værende i stand til at opføde og opdrage børn som det burde gøres, i hans tilstand. Det var ikke kun indtjeningsmæssige uligheder der gjorde det urimeligt at være fattig i Danmark i 1800-tallet, det var også udelukkelse af indflydelse på samfundet. Det var nemlig først i 1848 man begyndte at tale om almindelig stemmeret i Danmark. Før det var der enevælde i Danmark, men i 1848 besluttede den nytiltrådte Frederik 7. (født 1808, regent 1848 - 1863) at afskaffe enevælden, der havde været styreformen siden 1660. Det medfulgte Danmarks første grundlov i 1849, som var det første skridt imod den demokratiske styreform vi har den dag i dag. Befolkningen der ikke før har været ’en del’ af samfundet, da de ikke havde en direkte indflydelse, kunne nu få mulighed for at afgive stemme, dog kun hvis de opfylder nogle specifikke krav. Kriterierne man ifølge Junigrundloven skal overholde er: man skal være over 30, derefter skal man værre i besiddelse af en indfødsret, man skal ikke stå i privat tjenesteforhold uden at have egen bopæl, man må ikke være modtager af fattighjælp, som ikke er tilbagebetalt. Man må ikke være uden rådighed over eget hjem, og man skal have haft fast bopæl det seneste år. Så i realiteten udelukkede man alle kvinder, alle mænd som var tyende, og alle som havde modtaget fattighjælp der ikke var tilbagebetalt og alle omstrejfende. Man udelukkede altså de syv f’er: fruentimmere, fattige, folkehold, fremmede, fjolser, fallenter og forbrydere. Så selvom det var et skridt i den rigtige retning, var det altså kun 15% af den voksende danske befolkning der kunne stemme. Under industrialiseringen startede et nyt fænomen kaldes urbaniseringen, hvor familier flyttede fra land til by, da der var arbejde at få på fabrikkerne i byerne. Det blev starten på et nyt problem, da byerne ikke havde plads til den store folkemængde, så mange familier blev presset ned på lidt plads med kummerlige forhold som fx svamp på væggene osv.