”Jeg er nu nået til det punkt i mit liv hvor jeg enten kan tage amfetamin eller drage i krig”
Anmeldelse skrevet af [NAVN A], 2015
Sanne Søndergård har i denne bog beskrevet opturene, nedturene og ordforrådet både fra ungdommens drenge, og soldaterne i Afghanistan.
Dette er historien om Thor fra Skive, som ikke rigtig har flyttet sig indtil sin 21-års fødselsdag. Han er vokset op i udkants Danmark, og er på trods af hans omgangskreds sluppet med straffeattesten ren. Som han selv siger, ”Jeg er nu nået til det punkt i mit liv, hvor jeg enten kan tage amfetamin eller drage i krig”. Livet virker for ham meningsløst – uden en far og kun ubetydelig sex med Maries fede røv, som han selv udtrykker det. Med disse ord, kan man allerede i starten mærke, hvor bogen er på vej hen. Den er ærlig, og bruger et drengerøvet sprog, som Sanne Søndergård opnår at fange på papiret.
Welcome to hell
”Welcome to hell, man” er hilsenen, Thor og hans soldaterkammerater får, da de træder ind i lejren i Helmand for første gang. De fløj til Afghanistan på hans 21-års fødselsdag, og skal være dernede i 6 måneder. I løbet af Thors tid dernede får man indblik i en - til tider - bøvet drengs tanker. Skønt han derhjemme var en af drengene, der havde tunet motorcykel, eller drak lidt hver weekend, viser han sig at være en god soldat, der kan holde hovedet koldt. I Helmand finder han en slags mening med tilværelsen, og selvom en sidste patrulje går galt, ender bogen med et håb. Læseren kan se en fremtid i ham, som han måske ikke selv kan se. Han er ikke længere en rodløs dreng, med intet fornuftigt at tage sig til.
Det er gratis at oprette en konto