Filmen sætter mange følelser og tanker i gang. Hvordan kan man få sig selv til at slå nogen man elsker? Elsker faren overhovedet moren og sønnen? Elsker moren, faren? Hvorfor flygter moren ikke fra faren? Hvad får hende til at lyve overfor sin søn? Hvad ville jeg selv gøre i situationen – både som mor og datter? Generelt bliver man påvirket af filmen da det er noget man selv kan sætte sig ind i. Og det gør mig enormt ked af det at se sådanne film. Netop fordi det er så realistisk og fordi der rent faktisk sker lignende ting rundt omkring, både i Danmark og resten af verden.
Kortfilmen ”beast” vil jeg kategorisere som en fortællende kortfilm. Det vil jeg fordi det er en fiktiv handling, få personer, der er 1 miljø og derudover fortælles handlingen gennem filmiske virkemidler og klipningen. Dramaturgi: Dynamisk dramaturgi Personerne udvikler sig – især moren og drengen Klimaksscene til sidst der hjælper hovedpersonen (drengen) med at indfri sit mål (faren dør). (Det er ikke drengens mål at faren skal dø, men det er hans mål at få ham og moren væk fra faren fordi han slår moren.) Moren og faren har et dårligt forhold, som er bygget primært på frygt. Moren er bange for at gå fra faren, og han slår hende meget. Faren elsker nok i en vis grad moren, men på en uhensigtsmæssig måde. Moren er ikke ret modstandsdygtig overfor ham. Hun vil gøre alt for at beskytte sin søn. Drengen ved godt hvad der foregår og prøver at beskytte sin mor mod sin far. Den 3. Dims er Kenzo (altså hunden). Kenzo er deres hund, som faren elsker overalt på jorden. Moren har ikke som sådan et forhold til den. Drengen bruger den som afpresning mod faren, og holder ikke ret meget af den. Den minder drengen om hans far.
Det er gratis at oprette en konto